Annonce
112

Milena Penkowa vil have sin doktorgrad igen

Milena Penkowa var tilfreds, da hun i 2016 blev kendt skyldig i dokumentfalsk, men frifundet for straf på grund af forældelse. Siden tog Københavns Universitet hendes doktorgrad fra hende. Nu vil hun have den igen og er gået rettens vej. (Arkiv) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Milena Penkowa lever ifølge Københavns Universitet ikke op til kravene til at pryde sig med en doktorgrad.

Den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa vil ikke finde sig i, at Akademisk Råd ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet har taget hendes doktorgrad fra hende.

Mandag indleder Københavns Byret derfor en retssag, hvor den 45-årige Penkowa forlanger sin doktorgrad retur. Den blev taget fra hende i 2017, fordi Milena Penkowa året forinden blev kendt skyldig i dokumentfalsk.

Dog blev hun frifundet for straf, fordi sagen var forældet.

Dokumentfalskneriet handlede om nogle rotteforsøg, som var beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Glia tilbage i år 2000. Forsøgene indgik i en doktordisputats, som Penkowa indgav i 2003.

Den mødte dog kritik, og i forlængelse af det fremviste hun fire falske dokumenter til universitetets daværende rektor. Siden trak hun sin disputats tilbage og indleverede en ny i 2006.

Det var på baggrund af disputatsen fra 2006, at Milena Penkowa fik ret til at smykke sig med titlen dr.med.

Tvisten i Københavns Byret kommer til at tage udgangspunkt i "bekendtgørelse om doktorgrader". Her står der, at en doktorgrad er et udtryk for anerkendelse af forfatterens "betydelige videnskabelige indsigt og modenhed".

Det har Milena Penkowas advokat, Birte Rasmussen, tidligere fortalt til Ritzau.

- Spørgsmålet er, om en doktorafhandling alene skal vurderes på sit indhold, eller om der også er andre forhold, der gør sig gældende, fortalte Birte Rasmussen i september.

- I bekendtgørelsen om doktorgrader står der ikke noget om det. Der står, at man skal vurdere forfatterens "modenhed". Men om det rækker ud over, hvad der står i afhandlingen, er der ingen afgørelser om, sagde hun.

På sin hjemmeside har Københavns Universitet skrevet om, hvorfor Penkowa bør miste sin doktorgrad.

"Tildelingen af en doktorgrad er en stor anerkendelse med forventning om en høj faglig troværdighed, ligesom den skal være udtryk for betydelig videnskabelig indsigt og modenhed. Disse forudsætninger har Milena Penkowa ikke levet op til."

  • Københavns Universitet tager doktorgrad fra Milena Penkowa
    Milena Penkowa var tilfreds, da hun i 2016 blev kendt skyldig i dokumentfalsk, men frifundet for straf på grund af forældelse. Siden tog Københavns Universitet hendes doktorgrad fra hende. Nu vil hun have den igen og er gået rettens vej. (Arkiv) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang