Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er gået i tænkeboks efter onsdagens møde, der udspringer af den såkaldte Balder-sag, hvor en mand i april skød sin genbos hund Balder, fordi den strejfede om på hans grund.
Det er helt legalt ifølge loven om mark- og vejfred fra 1872, fordi han forinden gav genboen skriftlig besked.
Siden hundedrabet har diskussionen om lovens selvtægtsparagraf været meget højrøstet, og derfor var en lang række organisationer onsdag inviteret til debat om omstrejfende katte og hunde hos Mette Gjerskov.
- Jeg kan ikke drage en entydig konklusion på baggrund af mødet i dag, men der var gode tilkendegivelser om, at man skal tænke sig rigtig grundigt om, inden man begynder at ændre loven, hvis man overhovedet skal ændre noget, siger hun.
Loven er udformet på en tid, da kæledyr ikke havde samme status og tilhørsforhold til familien, som de har i dag.
- Både hunde og katte kan give problemer i forhold til naboer. Men der er også forskel på, om det er byboeres stridigheder, eller om stridighederne opstår på landet og omkring skove, hvor hunde kan skambide vildt, siger ministeren.
Formand Ole Roed Jakobsen, Danmarks Jægerforbund, mener, at loven virker efter hensigten, og at problemet ikke er særligt stort.
- Det sker enkelte gange om året, at en hund bliver dræbt. Det er ikke grund nok til at lave loven om, siger Ole Roed Jakobsen.
Landsformand Allan Malskær fra Parcelhusejernes Landsforening mener derimod, at loven skal ændres.
- Man er nødt til at indtænke i en ny lov, at en kat og en hund er tættere på en familie i dag. De er en del af familien, og derfor må selvtægtsparagraffen ændres, siger han.
/ritzau/