Annonce
Krimi

Mor og barn savnes: Politiet beder om hjælp til Skodas færden

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vidner, der har set denne sølvgrå Skoda tirsdag den 4. oktober i tidsrummet 00.15 til 06.00. Billedet er fra politiets pressemeddelelse. Foto: Free
En sølvgrå Skoda spiller en vigtig rolle i politiets efterforskning af sag, hvor to personer er forsvundet.

En 30-årig kvinde og hendes 11 måneder gamle barn er fortsat savnet.

I flere døgn har politiet med hunde, dykkere og droner ledt efter de to personer, der er fra Præstø.

Nu beder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om hjælp fra folk, der kan have set en sølvgrå Skoda Superb Stationcar i eller omkring Præstø tidligt tirsdag morgen den 4. oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt præcist drejer det sig om tidsrummet fra klokken 00.15 til 06.00.

Bilen, der er fra årgang 2020, er i politiets varetægt. Der er tale om en bil, der tidligere på ugen blev bugseret væk af politiet i forbindelse med sagen, bekræfter vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson.

Han kan ikke uddybe, hvad der præcis ligger til grund for politiets interesse i bilens færden for 11 dage siden.

- Det er vores efterforskning, der gør, at vi koncentrerer os om det tidsrum, men jeg kan ikke komme ind på hvorfor.

Politiets pressemeddelelse

- Men vi er meget interesseret i den Skoda, siger Rune Nilsson.

Kvinden og barnet har været efterlyst i flere døgn.

Sagen begyndte for alvor at tage form, da politiet fik et tip mandag aften. Dagen efter blev en mand fundet død på en adresse i den sydsjællandske havneby, og onsdag blev kvinden og barnet efterlyst.

Kvinden er ikke mistænkt for at have noget at gøre med mandens dødsfald, men politiet frygter, at der kan være sket hende og det 11 måneder gamle barn noget.

I forbindelse med eftersøgningen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fået hjælp fra landets hundepatruljer, Søværnets dykkertjeneste, Flyvevåbnets helikoptertjeneste, Beredskabsstyrelsen samt specialister fra Syddansk og Aarhus Universitet.

Politiet har ikke ønsket at kommentere, hvorvidt man formoder, at kvinden og barnet er i live. Det er heller ikke oplyst, hvorvidt politiet mener, at den afdøde mand skulle have noget med kvindens og barnets forsvinden at gøre.

Lørdag fortsætter forsøget på at finde kvinden og barnet.

Politihunde har flere gange i løbet af de seneste døgn været i aktion på Præstø Fjord i forsøget på at finde en 30-årig kvinde og hendes 11 måneder gamle barn. Også lørdag vil politihunde deltage i eftersøgningen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vores eftersøgning fortsætter i dag (lørdag, red.) med hunde. Vi søger flere forskellige steder, siger Rune Nilsson.

Han tilføjer, at politiet har fået flere henvendelser fra borgere, men at han ikke kan beskrive, hvad de mere konkret går ud på.

Har man oplysninger om bilen eller andet i sagen, kan man ringe til politiet på 114.

/ritzau/

  • SKODA FORENDE
    Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vidner, der har set denne sølvgrå Skoda tirsdag den 4. oktober i tidsrummet 00.15 til 06.00. Billedet er fra politiets pressemeddelelse. Foto: Free
  • Politiaktion i Præstø
    Politihunde har flere gange i løbet af de seneste døgn været i aktion på Præstø Fjord i forsøget på at finde en 30-årig kvinde og hendes 11 måneder gamle barn. Også lørdag vil politihunde deltage i eftersøgningen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted