En 29-årig kvinde er fundet dræbt i Randers. Hendes eksmand er anholdt.
En 29-årig kvinde blev søndag fundet dræbt i sin lejlighed i Fyensgade i Randers.
Politiet har anholdt kvindens 35-årige eksmand og sigtet ham for drab.
Det var en anmeldelse om husspektakler, som førte politiet til lejligheden, hvor den 29-årige mor til tre børn blev fundet dræbt.
Forinden var hun blevet opsøgt af eksmanden. Besøget udviklede sig til et skænderi, hvorunder kvinden blev dræbt, oplyser Østjyllands Politi.
Politiets teknikere arbejder stadig i lejligheden.
/ritzau/