Annonce
112

Motorvej blev genlukket i jagt på spor efter muligt stenkast

Politi lukkede onsdag aften igen en strækning på den Fynske Motorvej som følge af et muligt stenkast. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Det står stadig ikke klart, hvad der tirsdag aften ramte en 38-årig bilist på den Fynske Motorvej.

Fyns Politi ledte onsdag aften for anden gang på et døgn efter spor ved Fynske Motorvej efter et muligt stenkast fra en motorvejsbro tirsdag aften.

Vicepolitiinspektør Jørgen Andersen vil ikke oplyse, hvad politiet har fundet i forbindelse med undersøgelserne, eller om de har gjort politiet klogere på, hvad der tirsdag ramte en 38-årig bilist.

- Det er klart, at når vi laver sådan en søgning, finder vi altid nogle ting. Men det er ikke noget, jeg kan kommentere, siger han onsdag aften.

Det var tirsdag aften klokken 21.05, at en bilist blev ramt af en genstand ved en motorvejsbro ved Ravnebjerggyden.

Natten til onsdag fortalte vagtchef Anders Furbo Therkelsen, at det var en 38-årig mand, der anmeldte stenkastet. Det var den samme mand, der kørte bilen.

Ingen mennesker kom til skade.

Politiet lukkede tirsdag aften Fynske Motorvej i nogle timer på grund af stenkastet.

Onsdag aften så politiet sig så nødsaget til igen at lukke motorvejen af for at undersøge området, fortæller Jørgen Andersen.

- I går var det mørkt, og derfor vælger vi at gøre det igen. Det er også ud fra den betragtning, at vi ikke har fundet den genstand, som har ramt bilen, sagde han inden efterforskningen.

Lukningen af motorvejen var mellem afkørsel 52 og 53 og varede fra klokken 18.30 og et par timer frem.

Fyns Politi efterspørger tip i sagen.

Politiet vil meget gerne tale med folk, der kørte under motorvejsbroen mellem klokken 20 og 22 tirsdag.

Hvis man erindrer at have kørt over en genstand tæt ved motorvejsbroen, bedes man også ringe til politiet, lyder opfordringen. Man kan ringe til 114.

Det er to år siden, at en tysk kvinde mistede livet, fordi der fra en anden bro over Fynske Motorvej blev kastet en sten mod den bil, hun kom kørende i.

Politiet har ikke opklaret den sag, som behandles som drab.

  • Politi
    Politi lukkede onsdag aften igen en strækning på den Fynske Motorvej som følge af et muligt stenkast. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem