Politiet fortsætter med at gnave sig ind på det, der ligner en fyrværkeri-liga efter bombeulykke i Andst.
En 55-årig militærmand blev natten til fredag anholdt i Stenderup syd for Holsted for at ligge inde med ulovlig fyrværkeri og krysantemumbomber.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Anholdelsen er den seneste i rækken efter bombeulykken i Andst, der kostede to personer livet og gjorde flere naboer hjemløse, da et gigantisk hemmeligt krudtlager eksploderede.
Ifølge politiet er den 55-årige en del af "en fælles bekendtskabskreds" med i involverede i Andst-ulykken.
- Det er en blanding af tips og vores egen efterforskning, der ledte os på sporet af den anholdte, siger efterforskningsleder Bent Thuesen.
/ritzau/