Politisk mål om færre indsatte i fængslerne er nu opnået, viser nye tal fra Fængselsforbundet.
Kriminalforsorgen har flere celler end fanger til at sætte i dem, og overskuddet af ledig plads i fængsler og arresthuse er stigende. Det viser nye tal fra fængselsbetjentenes faglige organisation, Fængselsforbundet, som Ritzau har fået oplyst.
I årets første kvartal er den gennemsnitlige belægningsprocent i fængslerne og arresthusene på 92,1 procent. I 2014 var tallet 94,1 procent, og året inden lå den gennemsnitlige belægningsprocent helt oppe på 97,1 procent.
I forbindelse med den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen, der blev indgået i 2012 og gælder fra 2013 til 2016, lød det politiske mål, at belægningsprocenten i perioden skulle falde fra 98 til 94 procent. Det mål er nu indfriet.
En væsentlig årsag til den faldende belægningsprocent er, at domstolenes samlede brug af fængselsstraf - den såkaldte strafmasse - er faldet.
I 2013 afsagde landets retter fængselsdomme, som sammenlagt løb op i 73.306 måneder. Sidste år var strafmassen faldet til 66.247, og faldet ser ud til at fortsætte.
Ifølge Fængselsforbundet så tegner den samlede strafmasse for 2015 - på baggrund af tallene fra første kvartal - til at ende på 64.297 måneder. Holder det tal stik, svarer det til et fald i strafmassen på mere end 12 procent.
Også antallet af arrestanter - altså personer, som sidder fængslet, men endnu ikke er dømt, er for nedadgående.
På baggrund af førstekvartalstallet for 2015 tegner det gennemsnitlige antal daglige arrestanter til ved årets udgang at lande på 1250. Sidste år var antallet 1348, og i 2013 var det 1311.