Hvis man spørger politiet, så var det den 31-årige Rami Baha Amami, der tidligere på ugen affyrede flere skud ved et pizzeria i Aalborg.
- Vi er ret sikre på, at det er ham ud fra nogle vidneforklaringer. Derfor går vi ud og efterlyser ham, siger politikommissær Jørgen B. Jensen.
Det var tirsdag aften, at der blev affyret adskillige skud fra en bil ved et pizzeria Sjællandsgade i Aalborg. Ingen blev dog ramt.
- Vi mener, at det skyldes nogle økonomiske stridigheder, siger Jørgen B. Jensen.
Ifølge ham kender den efterlyste Amami personerne, der ejer pizzeriaet.
- Der er nogle familiemæssige relationer, siger han.
Politiet ved ikke, hvor den 31-årige opholder sig, men de håber, at den offentlige efterlysning kan afsløre ham.
Amami har politiet tidligere været i kontakt med politiet, men ikke for noget så alvorligt som skyderi.
/ritzau/