Annonce
112

Offer for røveri: Jeg skreg som en vild

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

I den store retssag mod en gruppe kroatere tiltalt for en stribe indbrud og hjemmerøverier var det mandag blevet tid til, at Anny Nielsen fra Rødby skulle vidne.

RØDBY Med en flok familiemedlemmer på plads på tilhørerrækken bag sig fortalte 81-årige Anny Nielsen i går i Retten i Nykøbing om den formentlig værste nat i sit liv - natten til 29. maj 2017.

Her var hun gået i seng ved 23-24-tiden hjemme i huset i Østergade i Rødby. Hendes mand, Poul, var natmenneske og havde sit eget soveværelse, og det hændte, han lige kom ind for at hente noget.

Så da hun ved tretiden bliver vækket af, at et eller andet rasler ovre i hjørnet, tror hun, at det er ham.

- Hvorfor tænder du ikke lyset? spørger hun.

Da hun tænder, ser hun, at det ikke er Poul, der står i soveværelset, men en fremmed mand. Og i det samme glider endnu en person ind gennem loftsvinduet i værelset. Begge har elefanthuer på.

- Jeg skreg jo som en vild og vanvittig. Så kom han over og holdt mig for munden og sagde et eller andet, jeg ikke forstod, mindedes hun og fortsatte:

- Så går den anden ud i gangen, og i det samme lukker min mand døren op til sit værelse og kommer ud. Så er der tumult.

Kradser rigtig meget

Røveren i soveværelset sætter noget for munden og næsen af Anny Nielsen.

- De havde fat i hele hovedet for at få det så stramt som muligt. Det var ikke særligt rart. Og de havde handsker på - nogle grove nogen, der rigtigt skar.

Røverne river også et lagen i stykker og bruger det til at binde hende på hænder og fødder. Hun kan dog godt trække vejret.

- Men man er jo forvirret. Og så kommer min mand ind. Han sidder der ved siden af mig på sengen, og så får han også det der på. Det var noget, der kradsede rigtig meget, husker hun og fortæller, at hun holdt op med at skrige.

- Jeg forstår ikke deres sprog, men de sagde, at hvis jeg ikke tiede stille, havde de en bil og ville køre mig væk. Sådan forstod jeg det. Og de sagde "penge".

Mens røverne bliver ved med at spørge efter penge, begynder de at stikke til Poul med en cirka 20 centimeter lang kniv.

- Han blev stukket i armen og over det hele. Og så begynder de at rode rundt og tømme alle skuffer. Til sidst sagde jeg, der lå penge i gangen. Det var lige meget - bare de kom ud. Jeg tror, der var omkring 4.000 kroner.

Hvad røverne ikke ved er, at der i et pengeskab ligger 45.000 kroner. Penge, som Anny og Poul Nielsen har sparet op, så de dagen efter kan betale dem til nogle håndværkere, der skal reparere deres tag.

Og til sidst forlader de to røvere huset. På vej ud flår de dørhåndtaget af døren ud til gangen, mens Anny og Poul Nielsen bliver efterladt bagbundne på sengen.

- Så går der en rum tid, og så begyndte jeg at få løsnet knuderne op, og så kan jeg få mig fri.

Herefter henter hun en saks og får klippet Poul fri.

- Han kunne ikke få vejret. Men da vi har siddet lidt ... "Kan du høre noget?" "Nej". Så tror vi, de er gået, og så får min mand døren op. Så listede vi simpelt hen ned ad trappen, og så ringede vi til politiet og min søn.

På det tidspunkt er klokken blevet seks, og så går det stærkt. Sønnen sov i en campingvogn i haven, men med høreværn på, så han intet havde hørt. Politiet og en ambulance kommer. Og på hospitalet dokumenteres det, at Anny Nielsen har fået mindst 20 læsioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blev aldrig den samme

Siden har hun fået psykologhjælp og er kommet ovenpå igen. Men Poul blev aldrig den samme igen. Før røveriet var han frisk og rørig - som man nu er som 83-årig - men siden kom han på aflastningshjem og plejehjem, inden han kom hjem for at dø blot få måneder efter røveriet.

- Han ville næsten ikke snakke og spiste heller ikke. Han var rigtig i chok. Han kunne ikke klare det, vurderer Anny Nielsen.

Inden sin død nåede Poul Nielsen dog at fortælle politiet om sine oplevelser, og de afhøringer blev læst op i retten. Her fremgik det, at han den nat var stået op for at tisse, da han kunne høre Anny råbe op.

Da han åbnede døren, så han to hætteklædte mænd. Den ene gav ham to knytnæveslag i ansigtet, skubbede ham omkuld og bandt ham.

- Du har haft forretning. Så må du have penge, sagde en af røverne, som også truede med at stikke ham.

- Det kan du bare gøre, bare det ikke går ud over min hustru, havde Poul Nielsen svaret.

Anny Nielsen forlanger en godtgørelse af de to røvere på 25.000 kroner. Kravet indgår i retssagen, der fortsætter den kommende tid.

  • Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing