Annonce
112

Overlæge skal i fængsel for millionbedrageri

Københavns Byret har idømt en overlæge to et halvt års fængsel for at have svindlet med forskningsmidler for knap fire millioner kroner (arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Offentlige forskningspenge blev brugt til værdipapirer i stedet for blodprøveanalyser, fastslår byret.

En overlæge er af Københavns Byret onsdag idømt ubetinget fængsel i to og et halvt år for at have snydt med blodprøver for 3,7 millioner kroner.

Ifølge retten har han ad 45 omgange fået Rigshospitalet og Glostrup Hospital til at betale pengene for blodprøveanalyser til et firma i Schweiz.

Analyserne blev dog aldrig udført. Det schweiziske firma havde end ikke et laboratorie, fastslår retten.

Dommen blev med det samme anket af forsvareren. Han ønsker frifindelse i Østre Landsret.

Den dømte, 54-årige Kristian Wachtell, var ikke selv til stede ved domsafsigelsen. Han har hele vejen nægtet sig skyldig.

Men ifølge retten skal han ikke bare i fængsel og aflevere udbyttet på 3,7 millioner kroner, som konfiskeres. Han må heller ikke håndtere offentlige eller private midler, som skal bruges til forskning eller behandling af patienter, har retten bestemt.

Denne frakendelse begrunder retten med, at der er fare for, at han igen vil misbruge forskningsmidler.

- Tiltalte har misbrugt midler, som var doneret til forskning gentagne gange med store beløb, lød det fra retsformand Elisabeth Larsen om straffen.

Anklagemyndigheden rejste tiltale mod lægen tilbage i 2018 for ad 42 omgange at have fået Rigshospitalet til at betale i alt 600.000 schweiziske franc, svarende til mere end 2,9 millioner kroner til firmaet i Schweiz.

Også Glostrup Hospital blev svindlet fra september 2012 til oktober 2013. Her blev ad tre omgange samlet overført omkring 795.000 kroner, fastslår retten.

Det schweiziske firma har Kristian Wachtell ifølge dommen stiftet sammen med en stråmand.

Det blev stiftet kun to dage, inden kontrakten mellem hospitalet og firmaet blev underskrevet.

Kontrakterne blev lavet af overlægen, så han selv kunne få fat i pengene, konkluderer retten.

Indholdet i kontrakterne blev aldrig realiseret.

Efter blodprøveanalyserne "blev udført" i Schweiz, sendte han svarene til Rigshospitalet. Det har siden vist sig, at disse data har været resultater af analyser fra andre laboratorier.

Ved domsafsigelsen lagde retsformanden blandt andet vægt på, at der har været tale om et særligt planlagt og systematisk bedrageri. Derudover har den 54-årige misbrugt sin stilling som overlæge.

En del af de penge, som hospitalerne på overlægens foranledning sendte til det schweiziske firma, er ifølge retten blevet brugt til køb af værdipapirer.

I det første retsmøde i august sidste år talte han blandt andet om sin karriere.

- Min forskning har gennem flere år vundet flere priser, både nationalt og internationalt.

- Jeg er også en vældigt citeret forsker. De ting, jeg har skrevet, synes folk er spændende, sagde han.

Sagen begyndte i 2013, da Jyllands-Posten afslørede flere lægers misbrug af forskningsmidler til privat forbrug.

  • Københavns Byret har idømt en overlæge to et halvt års fængsel for at have svindlet med forskningsmidler for knap fire millioner kroner (arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze