Annonce
112

Oversætter er fyret efter volapyk i anklageskrift

I en straffesag mod tre georgiske mænd i Københavns Byret blev et stærkt fejlbehæftet anklageskrift endevendt. Desuden var der arrangeret dobbelttolkning - fra dansk til russisk og fra russisk til georgisk. Dommeren var kritisk: Situationen med den fejlagtige oversættelse og med dobbelttolkning "bringer retssikkerheden i fare", bemærkede hun. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Retssikkerheden var i fare i straffesag mod tre georgiske mænd, mente dommer i Københavns Byret.

Et oversættelse af et anklageskrift til georgisk var så fyldt med fejl, at firmaet bag leverancen til Københavns Politi har besluttet at stoppe samarbejdet med den pågældende oversætter.

Det oplyser kommunikationsdirektøren i Rigspolitiet, Anders Frandsen.

- Københavns Politi har ikke betalt for oversættelsen, og firmaet har beklaget det mange gange, siger direktøren til Ritzau.

Oversættelsen blev sat i værk i en straffesag mod tre georgiske mænd, der var tiltalt for indbrud og hæleri. De fik imidlertid præsenteret det rene volapyk. Afsløringen skete, da en forsvarer tog initiativ til en nærmere kontrol.

"Hæleri" blev oversat til "noget der vokser". Forretningen "Føtex" blev til "betyder ingenting". En "Bed & Breakfast" var "en seng og morgenmad". I øvrigt var anklagemyndighedens påstand om et forbud mod indrejse noget overraskende blevet til "forbud mod udrejse".

Disse og andre fejl blev dokumenteret i et retsmøde 1. juli i Københavns Byret, fremgår det af retsbogen.

I retsmødet var to tolke til stede, fordi firmaet EasyTranslate, som siden april har leveret tolke blandt andet til politi og retsvæsen, ikke var i stand til at stille med en dansk-georgisk tolk. En tolk oversatte fra dansk til russisk, og en anden tolkede fra russisk til georgisk.

Den skriftlige oversættelse blev ikke leveret af EasyTranslate, men af et andet firma, som Københavns Politi havde bestilt til opgaven, oplyser Rigspolitiet.

Forsvarerne påpegede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var blevet krænket. Enhver tiltalt i en straffesag har krav på at vide, hvad han eller hun anklages for. Men det var ikke sket med det mærkværdige dokument, som anklagemyndigheden havde fremlagt, mente advokaterne Michael Steffensen, Else Præstegaard og Finn Bachmann.

På dommerpodiet var der heller ingen begejstring. Dommeren kritiserede såvel oversættelsen som dobbelttolkningen. Hun sagde ifølge retsbogen, at "situationen vedrørende oversættelse af anklageskriftet og tolkesituationen er meget utilfredsstillende for alle parter og bringer retssikkerheden i fare".

I øvrigt var der ved tidligere retsmøder i forløbet så store problemer med kvaliteten af tolkningen, at en dommer i byretten valgte at løslade den ene af de varetægtsfængslede mænd. Denne afgørelse blev kort efter ændret af Østre Landsret.

Det sidste punktum er dog ikke sat. Højesteret skal ekstraordinært se på sagen. Dommerne skal afgøre, hvilken konsekvens det burde have haft, at en tolk og den tiltalte havde "visse forståelsesmæssige problemer", har Procesbevillingsnævnet bestemt.

  • Kritik fra dommer i straffesag mod georgiere
    I en straffesag mod tre georgiske mænd i Københavns Byret blev et stærkt fejlbehæftet anklageskrift endevendt. Desuden var der arrangeret dobbelttolkning - fra dansk til russisk og fra russisk til georgisk. Dommeren var kritisk: Situationen med den fejlagtige oversættelse og med dobbelttolkning "bringer retssikkerheden i fare", bemærkede hun. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem