Annonce
112

Påstand om juridisk brøler i sag om flere ton kokain

Politiet har omtalt sagen om "Operation Goldfinger" som den hidtil største narkosag i Danmark. Tiltalen handler om, at der gennem flere år blev indført 4,5 ton kokain, som blev opblandet til den dobbelte mængde og solgt i Danmark, Sverige og Norge. 12 mænd med albansk baggrund er tiltalt. Dertil kommer tre andre mænd, der skal have vekslet millioner for narkohandlerne og derfor ifølge anklagemyndigheden var medansvarlige. Dommen afsiges 15. december. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En af de albanske tiltalte i sagen om "Operation Goldfinger" har været embedsmand i hjemlandets ministerier.

I danmarkshistoriens største narkosag forsøger forsvareren for en af de tiltalte albanske mænd fredag at stikke en kæmp i anklagemyndighedens hjul.

Det er i sagen om "Operation Goldfinger", hvor der er sket en alvorlig juridisk fejl.

Det siger advokat Andro Vrlic i Københavns Byret under det sidste retsmøde inden dommen. I en tale til retten beder han om frifindelse af sin klient, en 47-årig mand. Han er en af de i alt 15 tiltalte mænd.

Fejlen er sket i forbindelse med klientens udlevering fra Holland til Danmark. Og derfor må en tiltale om cirka 1,8 ton kokain trille i grøften, lyder advokatens opfordring.

Den tiltalte er uddannet jurist. I 15 år var han ansat i Forsvars- og Miljøministeriet i Albanien. Men han har været bag tremmer i mere end to år siden anholdelsen en sommerdag i 2019, da han ankom til lufthavnen i Amsterdam.

Dansk politi mente, at han var involveret i smugleri. Der blev udfærdiget en arrestordre, og oktober samme år blev han udleveret fra Holland til Danmark.

Ifølge arrestordren handlede mistanken om fem smuglerture med kokain på i alt 76 kilo kokain. Og den blev godkendt af en domstol i Amsterdam.

Men efter yderligere efterforskning ønskede den danske anklagemyndighed i foråret 2020 at udvide grundlaget for udleveringen.

Nu voksede sagen til en sigtelse om i alt 1,8 ton kokain. Derfor skrev Rigsadvokaten i København til den lokale anklagemyndighed i Amsterdam, som hedder Operbaar Ministerie, og bad om en accept af den dramatiske udvidelse af sagen.

Svaret var ja, viser advokat Andro Vrlics gennemgang af forløbet i fredagens retsmøde.

Men det er ifølge advokaten ikke tilstrækkeligt i forhold til reglerne om den europæiske arrestordre.

Afgørelsen om at udvide den straffesag, som en udleveret person skal retsforfølges for, bør træffes af en uafhængig instans, altså af en domstol i Holland - og ikke på anklagemyndighedens skrivebord.

Det viser en dom fra sidste år fra EU-Domstolen, påpeger advokaten. I en helt lignende sag om udlevering fra Holland var det ikke godt nok, at et samtykke til at udvide straffesagen kun blev givet af anklagemyndigheden.

- Det fører mig til at sige, at man har begået en ganske eklatant fejl, fordi man ikke har fulgt den korrekte procedure. Derfor må sagen begrænses til det oprindelige grundlag for udleveringen, siger Andro Vrlic.

Anklagerne i sagen har krævet, at den 47-årige idømmes fængsel i 16 år.

For nogle af de tiltalte kom den samlede mængde helt op på ni ton kokain, hævdes det. Fire bør straffes med fængsel i 20 år, har de sagt på et tidligere retsmøde.

Dommen afsiges 15. december.

  • Politibiler
    Politiet har omtalt sagen om "Operation Goldfinger" som den hidtil største narkosag i Danmark. Tiltalen handler om, at der gennem flere år blev indført 4,5 ton kokain, som blev opblandet til den dobbelte mængde og solgt i Danmark, Sverige og Norge. 12 mænd med albansk baggrund er tiltalt. Dertil kommer tre andre mænd, der skal have vekslet millioner for narkohandlerne og derfor ifølge anklagemyndigheden var medansvarlige. Dommen afsiges 15. december. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen