Par kræver ministerium dømt for brud på Grundloven

Flere tusinde ugifte par gik ned i indtægt på grund af en lovændring fra 2014.

Kontanthjælpen blev fjernet fra kvinder og mænd, hvis de levede sammen med én, som kunne betale for dem.

Men indgrebet var i strid med Grundloven, hævder tre kærestepar. De har anlagt sag mod Beskæftigelsesministeriet. Dommen afsiges mandag af Retten i Helsingør.

Det var den daværende S-R-SF regering, som ændrede loven, sådan at ugifte samlevende par skulle forsørge hinanden.

Efter voldsom kritik blev lovændringen skrottet igen med virkning fra 1. januar 2016. Den holdt kun i to år.

Blandt de utilfredse er Bo Lyngvig og Ewa Møller, der er et af de par, der har anlagt retssagen.

Ewa Møllers kontanthjælp røg, fordi kommunen mente, at Bo Lyngvig med sin indtægt fra jobbet som produktionsleder skulle forsørge hende.

I en skrivelse pålagde kommunen desuden Lyngvig at benytte sin private pensionsopsparing til at forsørge kæresten.

- Sagen betød, at jeg var ved at gå ned psykisk, har Møller fortalt i retten.

Parrets advokat mener, at den gensidige forsørgelsespligt var i strid med to bestemmelser i Grundloven.

Den ene siger, at staten har pligt til at forsørge borgere, der ikke kan klare sig selv. Den anden drejer sig om ejendomsrettens ukrænkelighed.

Under retssagen har statens advokat dog fastholdt, at Grundloven er overholdt.

Der er ikke den store forskel på reglen om, at ægtefolk skal forsørge hinanden, og den nu skrottede regel om, at pligten også omfatter samlevende, har advokat Sune Fugleholm sagt.

Omvendt har parrets advokat, Christian Dahlager, altså talt om krænkelse af Grundloven.

Statens pligt til at understøtte borgere kan ikke udliciteres til den, som disse borgere bor sammen med, mener han.

Såfremt retten giver ham medhold, betyder det, at kommuner landet over ulovligt har tilbageholdt penge til den ene eller den anden samlever.

Mindst 7000 par har været omfattet af den omdiskuterede pligt.