Ofre for tortur kan fremover blive afskåret fra at anlægge retssag i Danmark, hvis Højesteret godkender, at 11 irakere hver skal stille en sikkerhed på 40.000 kroner.
Den besked fik dommerne fra organisationen Dignity - Dansk Institut mod Tortur, da spørgsmålet om pengekravet onsdag blev diskuteret i landets øverste domstol.
- Det handler om et meget vigtigt retsprincip i et demokratisk samfund, nemlig retten til at få prøvet sin sag ved domstolene, sagde juridisk rådgiver Dorrit Kjær Christiansen fra Dignity.
På den internationale scene går Danmark foran i bekæmpelsen af tortur, fastslog hun - men på hjemmebane spænder Østre Landsret med kravet ben for, at de overhovedet får mulighed for at blive hørt og at føre sagen.
- Det er en sag mellem ulige parter. Ressourcesvage torturofre står over for den ressourcestærke danske stat, sagde Dorrit Kjær Christiansen.
Nogle af de irakiske mænd er angiveligt blevet slået under fødderne, en metode som kaldes falanga.
- De vil resten af deres liv blive mindet om den tortur, de har været udsat for, hver gang de tager et skridt. Det er det, vi snakker om, sagde den juridiske rådgiver til de fem dommere.
Gruppen på de 11 var blandt de mænd, der tilbragte op til 70 dage i et irakisk politifængsel, efter at de var blevet taget til fange under operationen Green Desert i november 2004.
De har anlagt sag mod Forsvarsministeriet i Danmark, fordi de mener, at danske soldater var medansvarlige - ved først at tilbageholde dem og derefter overgive dem til de irakiske myndigheder.
Men retssagen falder til jorden, hvis kravet om sikkerhed for sagsomkostninger opretholdes. For nogles vedkommende svarer de 40.000 kroner til en årsløn, oplyste deres advokat, Christian Harlang.
Både han og Dignity mener, at kravet strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og mod FN's torturkonvention.
Men på vegne af Forsvarsministeriet advarede Kammeradvokaten Højesteret mod at ændre på landsrettens beslutning.
Hvorfor skal torturofre have positiv særbehandling i forhold til reglen i retsplejeloven, lød spørgsmålet.
- Skal det så også gælde andre udsatte persongrupper som flygtninge, ofre for menneskehandel, gravide kvinder, børn og handicappede? Hvor går grænsen, spurgte advokat Peter Biering.
Højesteret afsiger kendelse 17. september.
/ritzau/