Annonce
112

PET advarer danske landmænd efter terror

Anders Behring Breivik brugte kunstgødning til at fremstille sin bombe. Det får PET til at advare landmænd.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer danske landmænd om, hvordan de sikrer og opbevarer deres kunstgødning bedst muligt, skriver Berlingske.

Det sker efter terrorangrebet i Oslo, hvor Anders Behring Breivik havde held til at oprette et proformafirma og bestille seks tons kunstgødning, som han konstruerede en kraftig bombe ud af.

Både Videnscentret for Landbrug, der har masser af kontakter i landbruget, og landets største foderstofvirksomhed, Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), er blevet bedt om at indskærpe anbefalingerne over for de danske landmænd.

De konkrete anbefalinger lyder blandt andet, at landmændene skal opbevare deres gødning i et aflåst område, regelmæssigt kontrollere beholdningen af gødningen og være opmærksom på tegn på tyveri.

PET ønsker af operative hensyn ikke at kommentere omstændighederne omkring indskærpelsen af reglerne for de danske landmænd.

De sendte en lignende advarsel ud i 2008, og årsagen er, at selv små mængder kunstgødning kan skabe kraftige bomber.

I 2006 foretog Beredskabsstyrelsen en prøvesprængning med otte kilo kunstgødning blandet op med aluminiumspulver.

Sprængladningen blev placeret under en HT-bus, som på en video kan ses eksplodere i stumper og stykker. Bomben i Oslo anslås at have været på omkring 900 kilo.

Koncerndirektør i DLG, Lars Johansen, siger, at PET har bedt virksomheden sende anbefalingerne ud sammen med enhver ordre af ammoniumnitratholdig kunstgødning.

- Hvis der er noget, der ser suspekt ud, og nogen bestiller store mængder i forhold til et lille areal, forsøger vi at holde øje med det. Men endnu har vi ikke konstateret nogle tilfælde, der giver grund til mistanke, siger Lars Johansen til Berlingske.

I 2007 forhindrede PET et terrorangreb i den såkaldte Vollsmose-sag, hvor man fandt kunstgødning med ammoniumnitrat.

Året efter strammede regeringen reglerne for køb af kunstgødning, så privatpersoner ikke kan købe den form for kunstgødning, der bruges til at lave sprængstof.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem