Annonce
112

Peter Madsen kan ikke blokere for mentalundersøgelse

Peter Madsen har fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger. Han skal samtidig mentalundersøges. Foto: /ritzau/Meyer Kenneth

Uanset om Peter Madsen vil medvirke eller ej, bliver der udarbejdet en mental profil af den drabssigtede.

Da den drabssigtede Peter Madsens varetægtsfængsling tirsdag blev forlænget med yderligere fire uger, bestemte dommer Anette Burkø samtidig, at anklagemyndigheden kan tvangsindlægge raketbyggeren til en mentalundersøgelse.

Peter Madsen protesterede mod anklagemyndighedens krav. Men uanset om han ønsker at samarbejde i forhold til undersøgelsen eller ej, vil den kunne gennemføres.

Det forklarer Peter Fristed, der er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Middelfart i Region Syddanmark.

Han fortæller, at det blandt andet er gjort tidligere i sager med banderelaterede personer, som ikke ville medvirke.

- Så bliver det bare en observation, der er begrænset til, hvad man kan indhente udefra, og til, hvad man kan se af adfærd i afdelingen over et stykke tid.

- Det giver mere, end folk umiddelbart tror, men det er klart, at det er mangelfuldt. Det bliver en halv undersøgelse, og det vil man også anføre i rapporten, siger overlægen.

Formålet med at lade Peter Madsen undersøge mentalt er at prøve at fastslå, om han var sindssyg på det tidspunkt, hvor Kim Wall blev dræbt.

Men anklagemyndigheden vil også have klarlagt, om Peter Madsen er så farlig, at man skal overveje forvaring.

Det lader sig som udgangspunkt bedst gøre, hvis man samarbejder, fordi en del af undersøgelsen ud over en række test også består af samtaler.

- Man spørger til observandens version af livet, og hvorfor der er sket det, der er sket.

- Nogle gange kan folk reelt ikke huske timerne op til, men som regel kan man snævre det meget godt ind.

- Man prøver også at forstå, hvordan vedkommende tænker, og om der er brist i logikken, forklarer Peter Fristed.

Han understreger dog, at der er andre måder at blive klogere på den, der skal undersøges.

- Oplysninger udefra kan være udsagn fra familie, fra skolen eller arbejdspladsen og frem for alt også dem, der har været i nærheden af vedkommende på det tidspunkt, der er omdrejningspunktet for undersøgelsen.

- Det kan være betjente, ambulancefolk eller andre, der har været tæt på den pågældende i tidspunktet omkring hændelsen, siger Peter Fristed.

Normalt bliver en mentalundersøgelse foretaget ambulant, det vil sige uden indlæggelse.

Men hvis Peter Madsen nægter at medvirke, vil han blive tvangsindlagt på et retspsykiatrisk afsnit, så lægerne kan observere hans opførsel.

  • Peter Madsen efter at have været på Retsmedicinsk Institut
    Peter Madsen har fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger. Han skal samtidig mentalundersøges. Foto: /ritzau/Meyer Kenneth
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar