Annonce
112

Politi anholder heldig mistænkt i stor hashsag

39-årig mand lå inde med spil-kvitteringer, som ifølge politiet dækker over hvidvask af hashpenge.

Hvis man lige ser bort fra det faktum, at han er blevet pågrebet af ordensmagten, så har en 39-årig mand fra København tilsyneladende haft godt med held i sprøjten.

Da politiet onsdag anholdt manden i forbindelse med efterforskning mod hashhandel på Christiania, fandt man i forbindelse med ransagninger gevinstkvitteringer fra Danske Spil, som viste, at manden havde fået udbetalt flere hundrede tusinde kroner fra forskellige former for spil.

Det oplyser politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politis Task Force Pusherstreet til Ritzau.

- Vi har sigtet ham for besiddelse af 285 kilo hash og for at have afleveret 5.842.000 kroner til "Moneymaker", fortæller politikommissæren.

"Moneymaker" er politiets kælenavn til den formodede bagmand i sagen, en 49-årig mand, som har stået i spidsen for håndteringen af mere end 100 millioner kroner, der efter politiets opfattelse stammer fra hashhandel.

Fem personer sidder allerede fængslet i sagen, blandt andet den formodede "Moneymaker". Senest blev en 37-årig mand, som ifølge politiet er Bandidosrocker, fængslet i sagen. Det skete i begyndelsen af februar.

Steffensen tvivler dog på, at der er tale om en egentlig Fætter Højben. Politikommissæren mener, at spilaktiviteterne dækker over hvidvask af penge.

Før kriminelle kan bruge de mange penge, som tjenes på for eksempel hashhandel, så skal pengene vaskes hvide, som det hedder. Det vil sige, at de kriminelle skal finde en metode, så de kan dokumentere, at pengene stammer fra lovlig aktivitet.

Steffen Thaaning Steffensen fortæller, at det i mange år har været en gængs metode i det kriminelle miljø at spille hos for eksempel Danske Spil.

- De taber måske 20 procent og får så resten udbetalt i gevinst, fortæller politikommissæren.

Offentligheden hørte første gang om sagskomplekset, da tre personer i maj blev anholdt og varetægtsfængslet. Sagen mod de tre drejer sig om indsmugling af mere end fem ton hash.

Mere opsigtvækkende er det nok, at politiet mener, at de tre også har stået for indsamling af penge fra hashhandel blandt andet på Christiania. Ifølge politiets sigtelse har de tre indsamlet et svimlende beløb på 111 millioner kroner.

Den 39-årige er torsdag efter et grundlovsforhør i dommervagten i København blevet fængslet foreløbig frem til 3. marts.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem