Annonce
112

Politi får kritik for at kalde svindelsag for "Grådighed"

Et retslokale i Københavns Byret er onsdag fyldt med mennesker. 11 fængslede, fængselsbetjente, politifolk, advokater og tolke er samlet. Tilhørerne smides dog ud. Offentligheden må ikke høre om sagens detaljer, mener dommer Marianne Lund Larsen. Foto: Free/Per Johansen/arkiv

Dommer i Københavns Byret forlænger fængsling af 11 mænd i sag om svindel for op til 500 millioner kroner.

I en af de hidtil største sager om moms og skat beskyldes politiet for at styre offentlighedens opfattelse ved at kalde den "Operation Greed" - altså grådighed.

Det er en af forsvarerne for 11 varetægtsfængslede mænd, der onsdag formiddag lufter sin kritik i Københavns Byret.

- Det er meget betænkeligt, at man foruddiskonterer, hvad sagen drejer sig om, ved at døbe sagen på denne måde, siger advokat Michael Johan Jørgensen.

Bemærkningen falder i forbindelse med en diskussion af, om der skal være lukkede døre ved et retsmøde, hvor senioranklager Pernille Søberg kræver fængslingen forlænget.

Dommer Marianne Lund Poulsen efterkommer først ønsket om lukkede døre, og efter godt tre timer nikker hun også til fortsat fængsling. Samtlige skal tilbringe de næste fire uger i celler. Her har de i forvejen siddet i 14 dage.

Ved retsmødets begyndelse fremhæver forsvarerne, at pressen har bragt fotos af luksusbiler og guld, som politiet har beslaglagt. Sigtelserne drejer sig om moms- og skattesvig og om hæleri for et samlet beløb på næsten 500 millioner kroner.

I retslokalet er der onsdag formiddag et mylder af fængselsbetjente med klirrende nøglebundter, politifolk, advokater og pårørende til de 11. Også tolke, der oversætter for eksempel urdu og litauisk, er mødt op.

Efterforskere og familiemedlemmer snakker om praktiske ting. Hvor ofte kan man få besøg i fængslet? Kan en fætter få nøgler til en beslaglagt lejebil? Der går næsten en halv time, før alle har fundet en plads.

Under efterforskningen har politiet blandt andet brugt aflytning og skygning, og der er beslaglagt et omfattende materiale.

- Sagen består for 98 procents vedkommende af dokumenter, og de er sikret, siger en forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, inden dørlukningen.

Ved en aktion 10. oktober ransagede politiet over 40 adresser i og omkring København, i Østjylland og på Lolland. Desuden har også tysk politi deltaget.

Specialisterne i Bagmandspolitiet har hjulpet med at beslaglægge værdier.

- Flere end 32 ejendomme er blevet beslaglagt, siger politiinspektør Flemming Madsen fra specialgruppen Særlig Efterforskning Øst.

Dertil kommer cirka 12,5 millioner kroner i kontanter og som indestående på konti.

I forskellige selskaber inden for fragt og rengøring og andre områder skal staten være blevet snydt for moms, A-skat og AM-bidrag, hævdes det. Alle 11 nægter sig skyldige.

  • Københavns Byret 3
    Et retslokale i Københavns Byret er onsdag fyldt med mennesker. 11 fængslede, fængselsbetjente, politifolk, advokater og tolke er samlet. Tilhørerne smides dog ud. Offentligheden må ikke høre om sagens detaljer, mener dommer Marianne Lund Larsen. Foto: Free/Per Johansen/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar