En campingvogn hoppede pludselig af den bil, den var koblet sammen med. Uheldet skete midt i vejarbejdet på Frederik IXs Bro i Nykøbing.
En campingvogn blev i går klokken 17.48 hægtet af den bil, den var koblet til. Bilen kom kørende på Frederik IXs Bro ved Nykøbing, da uheldet skete, og det skyldes formentlig en teknisk fejl, eller at bilisten ikke havde strammet grebet på den krog på bilen, campingvognet var koblet til.
Det vides ikke, hvor meget fart bilen og campingvognen havde på, da uheldet skete, men ingen kom tilsyneladende til skade. Dog blev campingvognen smadret på fronten.
Politiet ser alvorligt på hændelsen;
- Det foruroliger os at sådan en hændelse sker. Uanset om det er en teknisk fejl eller personlig fejl, så må de sikkerhedsforanstaltninger bare ikke svigte.
- Uheldet kunne nemt havde forudsaget en større ulykke med tilskadekomne, derudover er det jo også en rigtig ærgerlig situation for den familie, som skulle havde været afsted på ferie, fortæller Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Politiet opfordrer alle med campingvogne til at sikre deres udstyr inden ferieafgang.