Annonce
112

Politi: Ikke nok at se på én bande i sag om skud

Det er for tidligt at lægge sig fast på kun én bande som gerningsmænd bag skud ved fængsel, siger politiet.

Fyns Politi vil ikke lægge sig fast på en enkelt bande i efterforskningen af skudangrebet mod en fængselsbetjent ved Nyborg Fængsel tirsdag aften. Heller ikke selv om fængselsbetjentenes egen pil peger mod banden Loyal to Familia.

Det siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen, leder af efterforskning af personfarlig kriminalitet hos Fyns Politi.

- Jeg har sagt, at jeg mener, det er banderelateret. Men jeg vil ikke sætte navn på.

- For der kan være bander, der arbejder sammen, og hvis jeg begynder at køre på én gruppe, og det så viser sig at være en anden, så er jeg jo allerede bagud på point, siger han.

Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, siger, at han er "ret overbevist om", at gerningsmændene er medlemmer af Loyal to Familia (LTF) eller har forbindelse til gruppen.

Han henviser til et mønster i en række tidligere overfald, der efter hans mening peger på, at LTF også denne gang står bag. Herunder, at et 23-årigt LTF-medlem så sent som i sidste uge blev fængslet for drabsforsøget på en betjent fra Vestre Fængsel.

- De signaler, vi hører fra miljøet, er, at de forsøger at afstraffe og skræmme os. Det er også dem, der i den seneste tid har stået bag flere overfald på betjente inde i fængslerne, siger han.

Henrik Justesen ønsker ikke at kommentere den udmelding fra Fængselsforbundet.

- Men selvfølgelig snakker vi da med fængselspersonalet og hører, hvad de har, siger han.

- Vi er i løbende kontakt med hinanden og snakker da sammen. Misforstå mig ikke. Men de har jo ikke en efterforskning at tage hensyn til. Det har jeg.

- Jeg går ikke ud med alt, hvad jeg ved og ikke ved. Det vil sige, at jeg holder kortene noget tættere til kroppen.

Spørgsmål: Fængselsforbundets formand siger, at banderne forsøger at tage magten i fængslerne. Er du enig i den teori?

- Det har jeg ingen mening om. Hvad der sker i fængslerne, kan fængselspersonalet bedre fortælle end jeg kan.

Betjenten blev overfaldet, da han var ved at parkere sin cykel i et skur foran fængslet, hvor han skulle på nattevagt.

Han blev af en maskeret gerningsmand truet til at lægge sig ned på jorden, og derefter blev han ramt af mindst to skud. Sammen med tre andre personer stak skudmanden af i en sort bil.

Siden fandt politiet den formodede flugtbil udbrændt.

Det er endnu ikke lykkedes for politiet at finde den pistol, der blev anvendt.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem