Annonce
112

Politi: Internationale våbenhandlere blev anholdt på jysk rasteplads

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod fire mænd og en kvinde i en stor international våbensag. To af dem anklages for at have forhandlet om køb af først 20 og derefter 63 skydevåben. Anholdelser i sagen er sket i Vamdrup, på rastepladsen Ejer Bavnehøj Vest og i Sverige. Pistolen på billedet er ikke fra den aktuelle sag. (Arkivfoto) Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Amerikansk, dansk og svensk politi har samarbejdet om sag om forsøg på køb af 83 skydevåben.

En stor international efterforskning har ført til, at to mænd anklages for at ville købe i alt 83 skydevåben og tilhørende ammunition.

Tre andre, en kvinde og to mænd, er tiltalt for at have forsøgt at modtage nogle af de mange våben. Først på et sted i Vamdrup og senere på rastepladsen Ejer Bavnehøj Vest.

Aftalerne om købene foregik dels på "Dark Web", det såkaldt mørke net, som er en underskov på internettet, som en del kriminelle benytter sig af. Og dels via den krypterede beskedtjeneste Signal.

Sagen er indledt af amerikanske politifolk i Homeland Security. I Danmark har specialenheden Særlig Efterforskning Vest stået for efterforskningen, ligesom svensk politi har været involveret, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af Østjyllands Politi fredag.

I arbejdet med sagen har politiet brugt agenter. De har optrådt i rollen som sælgere, fremgår det af anklageskriftet.

Blandt de tiltalte er en svensk statsborger samt en rumænsk statsborger og tre serbiske statsborgere, der alle har tilknytning til Sverige, oplyser anklager Signe Gråkjær. De er i alderen fra 33 til 39 år.

- Det er mig bekendt en af de største sager om våbenkøb på nettet i Danmark, og der er efter vores opfattelse tale om et meget organiseret, internationalt netværk af kriminelle, som har forsøgt at skaffe mange og farlige våben til kriminelle miljøer, siger Signe Gråkjær i pressemeddelelsen.

Tiltalen drejer sig om to handler.

I den første blev prisen for 20 skydevåben aftalt til 30.000 dollar, som blev deponeret i bitcoins.

En af de nu tiltalte indlogerede sig i Vamdrup og tog her imod en postpakke med våbnene. Forinden havde politiet dog diskret sørget for, at de ikke ville fungere. Straks efter at have kvitteret for modtagelsen i juli sidste år blev personen anholdt.

I november var der - ifølge anklagemyndigheden - en ny aftale på plads. Nu om køb af 63 våben. De 25 skulle leveres på rastepladsen Ejer Bavnehøj Vest.

9. november sad to politifolk i en varevogn og spillede rollen som sælgere. De viste et fuldautomatisk våben frem for en af de nu tiltalte, som havde 25.500 euro med i en vakuumpose. Men da han tog handsker på for at give pengene til betjentene, blev både han og en anden anholdt.

Alle fem tiltalte nægter sig skyldige, oplyser anklager Signe Gråkjær. Retten i Horsens skal behandle sagen i november og december.

  • Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod fire mænd og en kvinde i en stor international våbensag. To af dem anklages for at have forhandlet om køb af først 20 og derefter 63 skydevåben. Anholdelser i sagen er sket i Vamdrup, på rastepladsen Ejer Bavnehøj Vest og i Sverige. Pistolen på billedet er ikke fra den aktuelle sag. (Arkivfoto) Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer