Annonce
112

Politi: Serievoldtægtsmand kender sine ofre perifert

I retsmøde erkendte mand at have haft sex med tre kvinder, men nægtede sig skyldig i anklagen om voldtægt.

En 32-årig mand af bosnisk oprindelse, der er sigtet for at have voldtaget tre kvinder, er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Helsingør.

Det oplyser efterforskningsleder Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.

Med fængslingen af den mistænkte håber politiet, at flere mulige ofre vil melde sig på banen.

- Vi vil selvfølgelig gerne tale med vidner eller andre, som har kendskab til lignende forhold, siger Henrik Gunst.

Han påpeger, at den mistænkte tilsyneladende både har en foretrukken målgruppe og fremgangsmåde. Således er mandens påståede overgreb gået ud over kvinder på 55, 56 og 61 år.

- Han har åbenbart en foretrukken aldersgruppe. Det er hans modus. Han har også haft en relation til ofrene, men ikke en kærestelignende relation. Måske har han mødt dem på en restauration, siger efterforskningslederen.

Forbrydelserne skal have fundet sted på Sjælland og i Jylland. Mere præcist i Kolding, Frederiksværk og Hundested.

Det seneste tilfælde foregik angiveligt torsdag eftermiddag i Hundested. Her var offeret en kvinde på 66 år. Politiet fik anmeldelsen torsdag aften, og den gik på, at kvinden flere gange var blevet voldtaget af en bestemt mand.

Et andet overgreb skal have fundet sted i en bil natten til onsdag. Denne voldtægt skete ifølge politiet i Frederiksværk.

Den tredje voldtægt, som manden mistænkes for, foregik i Kolding og gik ud over en 56-årig kvinde. Den forbrydelse stammer fra juli.

I fredagens retsmøde erkendte den anholdte ifølge Ekstra Bladet at have haft sex med kvinderne. Manden hævder imidlertid, at det er sket frivilligt.

- De kvinder kunne jo være din mor, er du ligeglad med det?, spurgte anklager Margit Wegge ifølge Ekstra Bladet.

- Ja, fuldkommen, svarede den sigtede.

Manden blev anholdt natten til fredag, da betjente troppede op i et sommerhus i Hornbæk.

- Vi valgte at anholde ham med det samme, fordi vi frygtede, at han kunne gøre det igen, sagde anklager Margit Wegge ifølge Ekstra Bladet.

Set i lyset af, at manden kan være skyldig i andre forbrydelser, har Nordsjællands Politi frigivet et signalement af den fængslede.

Manden er cirka 175 centimeter høj, spinkel af bygning og har mørkt, kort hår. Han er tatoveret på venstre side af halsen. Blandt andet med navnet 'Betina'. Han har desuden en sort plet under højre øje.

Den 32-årige, der har bosniske rødder, har boet i Brædstrup mellem Horsens og Silkeborg.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele