Annonce
112

Politi undersøger dykkeres fund af bil i Kolding Havn

Bent Ovesen har været efterlyst i over et år for drabet på sin hustru. Torsdag har dykkere fundet en bil i Kolding Havn, som ifølge JydskeVestkystens kilder kan være hans. (Arkivfoto.) Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Ifølge JydskeVestkysten kan fund af en bil i Kolding Havn knyttes til en et år gammel drabssag.

Dykkere fra søværnet har torsdag eftermiddag fundet en bil i Kolding Havn.

Det oplyser vicepolitiinspektør Frede Nissen fra Sydøstjyllands Politi, der fortæller, at politiet nu undersøger bilen nærmere.

Ifølge JydskeVestkysten kan der være tale om den drabssigtede Bent Ovesens bil. Han har været efterlyst i lidt mere end et år for drabet på sin 61-årige hustru.

Ifølge avisen testede dykkere fra den danske flåde rutinemæssigt udstyr, da de stødte på bilen på bunden.

De konstaterede ved at skrabe mudder af hjulkapslerne, at der er tale om en Ford, og at nummerpladerne svarer til nummeret på forsvundne Bent Ovesens bil, skriver JydskeVestkysten.

Vicepolitiinspektøren kan dog ikke bekræfte oplysningerne. Han ønsker heller ikke at fortælle, om politiet undersøger, om bilen kan have betydning for drabssagen.

- Vi har fundet en bil ude i havnen, og nu undersøger vi det nærmere, siger Frede Nissen, der forventer at kunne sige mere fredag.

- Bilen ligger i vandet endnu. Vi planlægger en bjærgning, men jeg kan ikke sige hvornår, siger han.

Marinehjemmeværnet i Kolding er senere torsdag blevet tilkaldt.

Flotillechef John Thomhav beretter, at man har samlet en besætning på hjemmeværnets fartøj "Hercules".

Deres opgave bliver at sikre området ved havnen, blandt andet ved at holde nysgerrige på afstand under bjærgningen.

Marinehjemmeværnet meddeler på sin hjemmeside, at bilen skal bjærges op af vandet fredag morgen.

- Vi har sejlet "Hercules" fra det ene hjørne af havnen til det andet. Lige nu ligger vi til kaj med politiet om bord og holder øje med området, siger John Thomhav.

Den 63-årige Bent Ovesen mistænkes for at stå bag drabet på sin hustru i oktober sidste år. Kvinden blev fundet på parrets fælles bopæl på Christiansøvej i Kolding.

Deres gråbrune Ford Mondeo var forsvundet, og den har politiet siden forsøgt at finde frem til. Bilen er en årgang 2016, og den har registreringsnummer AU 24836.

Dykkere har tidligere ledt efter bilen i blandt andet havnen i Kolding uden held.

  • Politi undersøger dykkeres fund af bil i Kolding Havn
    Bent Ovesen har været efterlyst i over et år for drabet på sin hustru. Torsdag har dykkere fundet en bil i Kolding Havn, som ifølge JydskeVestkystens kilder kan være hans. (Arkivfoto.) Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet