Annonce
112

Politi: Vi kan ikke blande os i fordømmende Facebook-debat

Politidirektør i Sydsjælland og Lolland-Falster Politi Lene Frank. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Sydsjællands Politi opfordrer til ikke at dømme personer på forhånd, efter et Facebook-opslag er spredt.

Når personer hænges ud i facebookopslag, er det ikke muligt for politiet at blande sig i debattrådene. De kan kun kommunikere på deres egne profiler, og det kan gøre det svært at bremse opslag, hvor personer hænges ud.

Det forklarer politidirektør i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, Lene Frank, efter en konkret sag, hvor en mand er hængt ud på Facebook for at være krænker, uden hans version af sagen kommer frem.

- Vi har vores egen Facebookprofil som politi- og lokalpoliti, men den kan faktisk ikke bruges til at gå ind og kommentere i sådan en strøm.

- Vi kan kun lave opslag på vores egen side, men vi kan ikke lave kommentarer på andre sider. Så der mangler vi et redskab til måske at kunne gå ind i sådan en debat, hvis vi føler, at der er behov for det, siger hun.

Overvejelsen kommer efter den konkrete sag i hendes politikreds, der har fået politiet til at udsende en pressemeddelelse mandag.

Sagen omhandler en episode i et supermarked i Nakskov fredag eftermiddag, hvor en mand skulle have forulempet en mindreårig pige.

Moren til pigen og en medarbejder fra supermarkedet henvendte sig til politiet lørdag. Her fik de af vide, at politiet ville gå videre med sagen mandag.

Den meddelelse fik en anden kvinde, Rikke Louise Andersen, til at kommentere sagen på Facebook søndag.

Her hængte hun den pågældende mand ud og fortalte, at han havde begået overgreb, og at politiet ikke reagerede hurtigt nok på det.

Et opslag som politiet har følt sig nødsaget til at kommentere mandag.

- Det her opslag det får en ret stor udbredelse - det bliver delt meget - og der kommer også mange kommentarer på den, grove kommentarer.

- Så vi kan fornemme, at det breder sig. Vi får også en henvendelse fra et lokalt medie, som vil have en kommentar til sagen, siger Lene Frank.

I en pressemeddelelse opfordrer politiet folk til ikke at dømme personer på Facebook, før der er styr på fakta.

- Offentligheden har krav på at få at vide, hvad der er op og ned i sagen, inden rygter løber løbsk og personer udstilles til offentlig skue, lyder det.

Politiet skriver også, at manden, som er nævnt i sagen, selv har henvendt sig til politiet, efter at han noget rystet har læst om episoden på Facebook.

Hans forklaring er en noget anden, end den moren til pigen har afgivet.

Politiet er nu i gang med efterforskningen og ser blandt andet på overvågningsbånd. De skriver også, at det er normalt, at episoder først håndteres efter weekenden, når det ikke er akut.

Rikke Louise Andersen, der søndag delte sit opslag med tilladelse fra moren, er tidligere dømt for at have overtrådt persondataloven ved at lægge billeder af en formodet blotter ud uden samtykke.

  • Politidirektør i Sydsjælland og Lolland-Falster Politi Lene Frank. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?