Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer lige nu om, at meget farlig medicin er blevet stjålet fra sygehuset i Nykøbing. Tyveriet er sket på et tidspunkt fra mandag den 14. maj omkring midnat til tirsdag den 15. maj klokken 7.15.
Der er tale om ketamin, som er er et lsd-lignende præparat, samt midazolan, der er et stesolid-lignende præparat, blot dobbelt så kraftigt. Begge præparater er livsfarlige i de forkerte hænder, oplyser politiet.
Derudover er der stjålet morfin og metadon-præparater.
Der er tale om injektionsmidler, og politiet beder borgere, der har oplysninger om medicinen, om straks at ringe til politiet på 114.