Annonce
112

Politiet efterlyser vidner i sag om bortførelse i Gråsten

Politiet vil tale med en kvinde i lyserød jakke og to mænd, der befandt sig ved havnen i Gråsten nytårsnat.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser onsdag tre vidner i forbindelse med en sag om bortførelse af to børn i Gråsten nytårsnat.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Sagen relaterer sig til en verserende uenighed mellem børnenes forældre om forældremyndigheden over de to børn på 10 og 13 år, der efterfølgende viste sig at opholde sig hos deres tyske mor i Hamburg og nu er tilbage i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet vil gerne tale med en kvinde i lyserød jakke og en mand, der befandt sig ved havnen i Gråsten nytårsnat fra klokken 00.03 til 00.12, hvor de to børn blev bortført.

Politiet efterlyser også en mand, der ankom til havnen omkring klokken 00.03. Klokken 00.12 var han i færd med at tænde fyrværkeri.

De tre efterlyste vil ikke sættes i forbindelse med forbrydelsen, men efterlyses udelukkende som vidner.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tidligere oplyst, at bortførelsen skete i forbindelse med, at børnene nytårsnat var ude at se fyrværkeri sammen med deres far i Gråsten.

Syd- og Sønderjyllands Politi

Flere gerningsmænd overfaldt børnenes far, inden de tvang børnene ind i to biler.

Straks efter kørte de til Tyskland. I Danmark efterforskes sagen som vold og frihedsberøvelse.

Medier i Tyskland og Danmark har tidligere omtalt familiens forhold på grund af uenighed mellem forældrene om forældremyndigheden.

I november 2022 blev seks mænd anholdt og sigtet for forsøg på bortførsel af ægteparrets tre børn til Tyskland. I den forbindelse stod moren, Christina Block, frem og beskyldte eksmanden for at have bortført børnene.

I forbindelse med sagen sagde hun, at de seks personer, der blev anholdt, var ansat som sikkerhedsfolk.

De skulle beskytte hende og andre familiemedlemmer, mens de var i Gråsten for at få børnene i tale.

En tysk domstol har givet hende retten til at bestemme, hvor børnene skal bo.

Det har danske myndigheder siden hen affejet. Myndighederne har vurderet, at det ikke ville gavne børnenes trivsel at bo hos moren.

Børnenes far har tidligere udtalt, at hans ekskone overvåger dem, og at det gør børnene utrygge.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem