Annonce
112

Politiet genoptager dag om piges død

Politiet genåbner sagen om den 14-årige Pernille Oldenburgs mystiske død sankthansaften 2006.

Politiet har hidtil antaget, at der var tale om et selvmord, da den 14-årige Pernille Oldenburg døde sankthansaften 2006, men det har pigens familie og retsmedicinere sået tvivl om, og nu genoptager Østjyllands Politi sagen.

Det er en henvendelse fra advokat Pia Egsgaard på vegne af Pernilles mor om at genoptage efterforskningen, der står bag politiets initiativ.

Advokatens brev handler blandt andet om sms-beskeder til Pernilles telefon fra mænd op til hendes død.

- Det afgørende nye er disse beskeder, som vi ikke har kendt til før. Vi kan ikke afgøre deres betydning, og derfor har vi bedt erfarne efterforskere om at finde ud af, hvad de dækker over, siger chefanklager Marian Thomsen.

Desuden vil politiet revurdere de retsmedicinske konklusioner om, at der var tale om et selvmord.

- Advokatens brev indeholder en flerhed af oplysninger, som vi vil undersøge, siger Marian Thomsen.

Om advokatens brev tilføjer politidirektør Jørgen Ilum:

- Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at afgøre, om der hermed er skabt en begrundet tvivl om de tidligere konklusioner, siger politidirektøren i en pressemeddelelse.

- Vi har vurderet, at de nye oplysninger giver anledning til en fornyet undersøgelse af omstændighederne ved dødsfaldet, tilføjer han.

- Det er også og ikke mindst i politiets interesse at få afkræftet eller bekræftet tvivl om resultatet af en undersøgelse af et dødsfald, siger politidirektøren.

Pernille Oldenborg Lind blev fundet død i sit hjem i Galten Sankt Hans Aften 2006. Politiet indstillede efterforskningen og konkluderede, at der var tale om selvmord.

Men den teori har retsmedicinere sået tvivl om. Retsmedicinerne har gennemgået den oprindelige obduktionsrapport og afvist sandsynligheden for et selvmord.

Jørn Simonsen, der gennem 15 år har været formand for Retslægerådet, og en amerikansk ekspert tror således, at der ikke var tale om selvmord.

Dødsårsagen blev angivet som "kvælning ved hængning", men det er bevisligt forkert, har Jørn Simonsen udtalt.

Politiet kan ikke sige noget om, hvor længe den nye undersøgelse vil tage.

- Vi vil bruge den tid, det tager, siger politidirektør Jørgen Ilum.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem