Tre er anholdt i forbindelse med politiaktion mod Hells Angels i København
En større gruppe politifolk er tirsdag aften gået ind i Hells Angels' tilholdssted på Svanevej i København.
- Det er sket på baggrund af nogle oplysninger. Vi leder efter noget, siger vagtleder Flemming Kim fra Københavns Politi.
Han vil lidt før klokken 23 ikke gå yderligere i detaljer med baggrunden for aktionen.
Tre personer er anholdt.
/ritzau/