Sagen om Amagermanden får politiet til at grave gamle sager frem for at få nye øjne på.
Dna-teknologien er blandt sejrherrerne på en dag, hvor Marcel Lychau Hansen er idømt livsvarigt fængsel for forbrydelser, der er begået i en periode over 23 år.
Sagens mange biologiske spor har været udslagsgivende for, at Amagermanden blev dømt, og det har også fået politiets øjne op for teknologiens mange muligheder.
- Den her sag har jo med syvtommersøm slået fast, at dna er et godt værktøj i forhold til ældre sager, siger lederen af drabssektionen i Københavns Politi, Jens Møller.
- Retsgenetikerne er blevet dygtigere, så det nu kræver væsentlig mindre dna-spor end tidligere for at lave en profil. Og det er jo en udvikling, der bare bliver ved, siger han
Konkret har sagen om Amagermanden fået politiet til at gennemgå 17 uopklarede drabssager i håb om, at nye øjne på sagerne kan give nye vinkler og føre til opklaring.
- Vi er i gang med arbejdet, men jeg forventer nu ikke, at det lykkedes med alle sager - måske finder vi nye muligheder i et par stykker, siger Jens Møller, der understreger, at Amagermanden ikke mistænkes for nogle af disse drab.
Derudover har sagen om Amagermanden fået politiet til at undersøge, om spor fra ældre forbrydelser opbevares godt nok i dag.
- Om dna ved vi jo eksempelvis, at det kan rådne, og med hensyn til andre spor er det afgørende, at de opbevares på en måde, så vi med sikkerhed ved, at der kun er spor fra forbrydelsen, hvis sagen hives frem mange år senere, siger Jens Møller.
I dag samles spor og rapporter fra uopklarede sager i særlige rum på Politigården, hvortil kun specialuddannet personale har adgang.
/ritzau/