Annonce
112

Politiet: Vi formoder at de fleste visiterede sigtes

Politiet afviser, at kun en ud af fire, der visiteres på Christiania, sigtes. Men de nøjagtige tal mangler.

Politiet bruger ikke visitationsloven lemfældigt. Og betjentene er heller ikke dårlige til at spotte de relevante personer, når de skal fange kriminelle på Christiania.

Det siger Københavns Politi til Ritzau, efter at politiet mandag blev beskyldt for at "ramme forbi". I tre ud af fire tilfælde af visitationer på og ved Christiania ender sagerne uden sigtelser.

Det tal afviser politiet. Men Københavns Politi kan ikke oplyse de nøjagtige tal.

- Københavns Politi finder ikke, at de oplyste tal kan udlægges således, at politiet "skyder forbi" i cirka 75 procent af tilfældene, siger senioranklager ved Københavns Politi Klaus Pedersen.

Justitsministeriet skrev i september 2014, på baggrund af tal fra Københavns Politi, at der blev gennemført 3482 visitationer i løbet af en periode på cirka fem et halvt år. Dette førte til, at 810 personer blev sigtet.

Men tallet 3482 er forkert, har ministeriet siden oplyst i et svar til Folketingets Retsudvalg. I virkeligheden er det samlede antal visitationer højere.

Tallet 3482 fremkommer, når man søger på ordene "visitation" og "visitering" i det geografiske område i politiets sagsbehandlingssystem Polsas. Men visitationer kan godt foregå uden at blive registreret i systemet, oplyser politiet.

Efter henvendelse fra Ritzau har Københavns Politi kigget på tallene igen.

- Københavns Politi skal på baggrund af henvendelsen fra Ritzau bemærke, at der ikke i Polsas er mulighed for at trække tal, der entydigt, og på en fuldt ud retvisende måde, viser antallet af gennemførte visitationer, skriver Klaus Pedersen i en mail til Ritzau.

Det skyldes blandt andet, at det ikke i systemet kan ses, om der forudgående er foretaget en visitation, når politiet rejser en sigtelse.

Sagen har givet anledning til overvejelser hos politiet.

- Vi har da diskuteret det en del. Vi kommer sommetider med svar, hvor der skal tages en del forbehold for tallene. Det har vi også gjort i dette tilfælde, men man kan da godt diskutere, om vi så overhovedet skal kaste os ud i det, for usikkerheden kan også blive for stor, siger Klaus Pedersen.

Task Force Pusher Street, der foretager størstedelen af politiets visitationer på og omkring Christiania, har sit eget system til registrering, og heraf fremgår, at antallet af resultatløse visitationer i 2015 udgør cirka 15 procent af tilfældene.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem