Annonce
112

Præstø-offer husker intet om kæntringsulykke

Casper Weigel sad tirsdag som dagens fjerde og sidste vidne i retten og fortalte om sin oplevelse af kæntringsulykken på Præstø Fjord 11. februar 2011.

Men den 18-årige mand havde svært ved at svare på anklager Michael Boolsens spørgsmål, når det kom til den skæbnesvangre dag, hvor en 44-årig lærer mistede livet, og flere elever pådrog sig hjerneskader.

Det stod klart, da Michael Boolsen spurgte ind til, hvornår Casper Weigel blev gjort bekendt med, at han skulle med ud på fjorden i efterskolens dragebåd.

- Jeg har ikke nogen erindring om det. Jeg kan ikke rigtig huske noget. Alt er forsvundet fra nogle dage før og en måned frem, svarede Casper Weigel.

Inden anklageren begyndte at spørge ind til 11. februar og den tragiske ulykke, nåede Casper Weigel dog at fortælle retten, at han slet ikke kan svømme.

- Ikke særlig godt i hvert fald. Ikke så jeg kan holde mig over vand i særlig lang tid, sagde han fra vidneskranken.

Anklager Michael Boolsen ville derefter vide, om Casper Weigel nogensinde har gjort efterskolen opmærksom på dette.

- Ja, især i begyndelsen, så der var styr på det, svarede Casper Weigel.

Han forklarede videre, at skolens lærere ikke gjorde noget særligt med oplysningen.

- Der var ikke rigtig nogen reaktion. Det eneste, vi fik at vide, var, at der ikke var særlig dybt, hvor vi skulle sejle, forklarede den tidligere elev.

Den livløse Casper Weigel blev reddet op af det kolde vand ved brug af en helikopter.

I halvandet år var han gennem intens genoptræning, og i dag er han trods problemer med sin hukommelse og alvorlig epilepsi i gang med en erhvervsuddannelse på HG. Dog uden at kunne følge undervisningen fuldt ud.

Tirsdag har i alt fire tidligere elever vidnet i sagen, og retten har af to omgange måttet afbryde vidneafhøringerne, fordi de bevægede elever havde brug for pusterum.

I sagen står Lundby Efterskole og dennes forstander, Truels Achton Truelsen, tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse samt flere overtrædelser af lov om sikkerhed til søs.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem