Annonce
112

Præstø-ulykke: Afdød lærer ville stoppe sejladsen

Lige som vejrforholdene spidsede til, og den nu afdøde lærer fra kæntringsulykken på Præstø Fjord ville vende om og sejle i land, kæntrede Lundby Efterskoles dragebåd, og lærere og elever faldt i vandet.

Det kom frem under torsdagens retsmøde, hvor ansvaret for den tragiske ulykke 11. februar forrige år, der kostede en lærer livet, skal placeres.

- Undervejs måtte der foretages et skifte af styrmand, fordi den pige, der havde opgaven, ikke følte, at hun kunne styre det, forklarede sagens anklager, Michael Boolsen, under sin forelæggelse af sagen.

Den nu afdøde lærer tog over, men vurderede hurtigt, at fortsat sejlads ville være uansvarlig på grund af det blæsende vejr. Derfor gav han ordre til, at båden skulle vendes. Det fremgår af Havarikommissionens rapport om hændelsen.

Men i forbindelse med vendingsforsøget kæntrede den fladbundede dragebåd, og de to lærere og 13 elever faldt i det blot to grader varme vand.

Båden ikke kunne vendes om igen, og de forulykkede måtte forsøge at svømme i land. En af de unge piger fik kæmpet sig i land som den første.

- Det lykkedes hende at svømme i land, hvor efter hun gik omkring to kilometer til en automobilforhandler, hvor hun søgte hjælp, fortæller Michael Boolsen.

I sin sagsgennemgang har Boolsen blandt andet haft fokus på det sikkerhedsudstyr, som gruppen havde med ud på vandet.

Eleverne bar svømmeveste, men ikke redningsveste, der kunne sikre, at de holdt hovedet over vandet, hvis de skulle miste bevidstheden.

Trods kulden var ingen af de forulykkede iført våddragter, og ud over øsekar var der intet sikkerhedsudstyr i båden.

Af lægeerklæringer fremgår det, at syv af eleverne fik hjertestop i det kolde vand og blev indlagt stærkt nedkølede med kropstemperaturer ned til omkring 15 grader.

Læreren, som mistede livet, var den eneste med reel sejlererfaring, men samtidig den eneste uden svømmevest.

Han var ansvarlig for efterskolens søaktiviteter. Han påbegyndte sågar en uddannelse til søofficer for år tilbage - dog uden at gennemføre på grund af en tendens til søsyge.

Efterskolen og forstander Truels Achton Truelsen er blandt andet tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Der er afsat 10 retsdage til sagen, og dommen ventes at falde 1. februar.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem