Annonce
112

Principiel sag om fremrykket død skal afgøres i Højesteret

Højesteret får nu til opgave at vurdere, om efterladte skal have erstatning, når fejl i sundhedsvæsnet forkorter patienters liv. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk

Højesteret skal vurdere, om efterladte har ret til erstatning, hvis forsinket diagnose fremrykker døden.

En kvindes kamp for erstatning for tabet af sin kræftsyge mand, der fik forkortet sit liv på grund af en for sen diagnose, skal nu granskes af landets øverste domstol.

Spørgsmålet om efterladtes ret til erstatning i sager ved fremrykket død er ifølge Procesbevillingsnævnet så principiel, at Højesteret må på banen.

I Østre Landsret fik kvinden tidligere på året medhold i striden med Ankenævnet for Patienterstatningen, og i den forbindelse påpegede hendes advokat det banebrydende i afgørelsen.

- Landsretten gør op med en fast praksis, som myndighederne har anvendt i mange år, sagde advokat Søren Kroer dengang til Ritzau.

- Hidtil har man sagt, at der ikke skal gives erstatning i sager om fremrykket død. Altså hvor en korrekt behandling ville have gjort, at man kunne have levet lidt længere, lød det fra advokaten.

Manden døde i 2010 af sin grundsygdom, som var kræft. Undervejs i et langvarigt sygdomsforløb kiksede det imidlertid på Odense Universitetshospital.

Her reagerede man i februar 2009 ikke korrekt på symptomer på en ny kræftform. Diagnosen blev fire måneder forsinket, er det blevet slået fast.

I det efterfølgende forløb har både ankenævnet og byretten i Odense lagt stor vægt på, at den forsinkede diagnose ikke var årsag til mandens død.

Han døde af sin oprindelige kræftsygdom. Af den grund var enken ikke berettiget til erstatning for tab af forsørger, har man vurderet.

Men i Østre Landsret var to ud af tre dommere uenige.

Loven må forstås sådan, at der ikke skal ske en reduktion af erstatningen alene begrundet i, at manden måtte forventes at dø af sin grundlidelse kort tid efter tidspunktet for skaden, fastslog dommerne.

Forinden noterede de, at "det fremrykkede dødstidspunkt og den heraf følgende forkortede levetid" i sig selv er en skade i lovens forstand.

Undervejs har de sagkyndige i Retslægerådet sagt, at der er størst sandsynlighed for, at manden ville have levet længere, hvis diagnosen på den nye kræftform var stillet i rette tid.

En tredje dommer i landsretten mente dog, at enken ikke har krav på erstatning, men var altså i mindretal.

Hidtil har myndighedernes kurs som nævnt været at sige nej til erstatning, når patienten er død af sin oprindelige lidelse, og hvor fejlen ikke har ført til dødsfaldet. Men nu er der altså tegn på en ny læsning af loven.

Dommen giver ifølge advokat Søren Kroer mulighed for, at en lang række sager om erstatning for fremrykket død kan genoptages.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår Højesteret skal se på sagen.

  • Højesteret
    Højesteret får nu til opgave at vurdere, om efterladte skal have erstatning, når fejl i sundhedsvæsnet forkorter patienters liv. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele