Principiel sag om fremrykket død skal afgøres i Højesteret

En kvindes kamp for erstatning for tabet af sin kræftsyge mand, der fik forkortet sit liv på grund af en for sen diagnose, skal nu granskes af landets øverste domstol.

Spørgsmålet om efterladtes ret til erstatning i sager ved fremrykket død er ifølge Procesbevillingsnævnet så principiel, at Højesteret må på banen.

I Østre Landsret fik kvinden tidligere på året medhold i striden med Ankenævnet for Patienterstatningen, og i den forbindelse påpegede hendes advokat det banebrydende i afgørelsen.

- Landsretten gør op med en fast praksis, som myndighederne har anvendt i mange år, sagde advokat Søren Kroer dengang til Ritzau.

- Hidtil har man sagt, at der ikke skal gives erstatning i sager om fremrykket død. Altså hvor en korrekt behandling ville have gjort, at man kunne have levet lidt længere, lød det fra advokaten.

Manden døde i 2010 af sin grundsygdom, som var kræft. Undervejs i et langvarigt sygdomsforløb kiksede det imidlertid på Odense Universitetshospital.

Her reagerede man i februar 2009 ikke korrekt på symptomer på en ny kræftform. Diagnosen blev fire måneder forsinket, er det blevet slået fast.

I det efterfølgende forløb har både ankenævnet og byretten i Odense lagt stor vægt på, at den forsinkede diagnose ikke var årsag til mandens død.

Han døde af sin oprindelige kræftsygdom. Af den grund var enken ikke berettiget til erstatning for tab af forsørger, har man vurderet.

Men i Østre Landsret var to ud af tre dommere uenige.

Loven må forstås sådan, at der ikke skal ske en reduktion af erstatningen alene begrundet i, at manden måtte forventes at dø af sin grundlidelse kort tid efter tidspunktet for skaden, fastslog dommerne.

Forinden noterede de, at "det fremrykkede dødstidspunkt og den heraf følgende forkortede levetid" i sig selv er en skade i lovens forstand.

Undervejs har de sagkyndige i Retslægerådet sagt, at der er størst sandsynlighed for, at manden ville have levet længere, hvis diagnosen på den nye kræftform var stillet i rette tid.

En tredje dommer i landsretten mente dog, at enken ikke har krav på erstatning, men var altså i mindretal.

Hidtil har myndighedernes kurs som nævnt været at sige nej til erstatning, når patienten er død af sin oprindelige lidelse, og hvor fejlen ikke har ført til dødsfaldet. Men nu er der altså tegn på en ny læsning af loven.

Dommen giver ifølge advokat Søren Kroer mulighed for, at en lang række sager om erstatning for fremrykket død kan genoptages.

Det er endnu ikke afgjort, hvornår Højesteret skal se på sagen.