Annonce
112

Professor fra KU tiltales for spionage

Foto: Timo Toivanen /Scanpix

En 49-årig professor fra Københavns Universitet mistænkes for at have hjulpet russiske spioner i Danmark og er i dybeste hemmelighed blevet anholdt og tiltalt for overtrædelse af Straffelovens paragraf 108, også kaldet "den milde spionparagraf".

Det skriver Weekendavisen fredag.

Paragraffen tager sigte på personer, der - uden direkte at have afsløret statshemmeligheder - har hjulpet et fremmed efterretningsvæsen til at kunne operere i Danmark.

Sagen drejer sig om den finsk fødte Timo Kivimäki, der siden 1999 har været ansat på Københavns Universitet, hvorfra han nu er suspenderet.

Ifølge Weekendavisen lyder anklagen på, at Timo Kivimäki under møder med i alt fire russiske agenter har leveret sikkerhedspolitiske vurderinger og informationer, som har været af interesse for den russiske efterretningstjeneste.

Han skulle endvidere have udleveret navne og oplysninger om personer i Danmark, som efterretningstjenesten kunne være interesseret i.

Kivimäki nægter sig skyldig i alle anklager.

- Russerne, jeg mødtes med, var efter min opfattelse almindelige diplomater fra ambassaden, og jeg har derfor ikke hjulpet efterretningsagenter, siger han til Weekendavisen.

Ifølge Timo Kivimäki udførte han mod betaling fagligt analysearbejde og formulerede videnskabelige argumenter inden for sikkerhedspolitik for russerne, sådan som han har gjort for talrige andre diplomater og regeringer.

Hans analyser og tilvejebringelse af argumenter har i dette tilfælde handlet om konflikterne med først Irak, siden Iran og territorialdiskussionen i Arktis.

Timo Kivimäki indrømmer dog, at han en enkelt gang overvejede, om hans kontakter fra den russiske ambassade kunne være odiøse:

- På et tidspunkt kom jeg i tvivl og henvendte mig derfor til en bekendt i Forsvarets Efterretningstjeneste. Han sagde, at hvis jeg var i tvivl, skulle jeg rapportere det til PET.

- Det syntes jeg var for drastisk, for så ville jeg jo selv blive en slags agent, og det ville jeg ikke, siger han til Weekendavisen.

Efter flere års overvågning blev Kivimäki den 8. september 2010 anholdt af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og der er nu rejst tiltale mod ham ved Retten i Glostrup.

- De har også fotograferet mig sammen med russerne og optaget vore samtaler, så jeg går ud fra, at de har haft mikrofoner skjult i askebægre eller potteplanter på restauranterne, siger han til Weekendavisen.

Sagen mod Timo Kivimäki er enestående i Danmark. Dog blev forfatteren Arne Herløv Petersen i 1981 tiltalt efter samme paragraf, men tiltalen blev senere frafaldet.

- Sagen er exceptionel, siger Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Omegn, Gyrithe Ulrich, til Weekendavisen.

/ritzau/

  • Foto: Timo Toivanen /Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem