Professor: Mistanke om mors blodtapning af søn kom sent

Det voldte specialister store kvaler at stille en diagnose for en vestjysk dreng, der led af en tilsyneladende uforklarlig mangel på blod.

Drengens 36-årige mor er ved Retten i Herning tiltalt for at have udsat drengen for systematisk blodtapning over en periode på fem år.

Det var lægerne, der i sommeren 2017 fik mistanke om, at det i virkeligheden var moren, der var skyld i, at drengen måtte have 110 blodtransfusioner.

Men der gik fem år, før lægerne nåede til den erkendelse, forklarer professor og børnelæge Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital.

- Til sidst kom den tanke, der nok kom sent. Det er ikke det første, man tænker, at det er en bevidst fjernelse af blod. Men der var ikke andre muligheder, siger professoren i retten.

De foregående år var drengen blevet undersøgt på kryds og tværs af specialister i både Aarhus, Odense og København.

Drengen blev flere gange lagt i fuld narkose og fik knoglemarven undersøgt. Han fik også sine tarme undersøgt ved to kikkertundersøgelser.

Men det kunne ikke forklare, hvorfor blod og jern forsvandt, kort tid efter at han havde modtaget en blodtransfusion.

- Tingene hang ikke sammen. Han fik tilført masser af jern i kraft af blodtransfusionerne. Det jern måtte han jo miste et sted. Det var det, vi forfulgte, siger Henrik Hasle.

I 2014 eller 2015 - professoren husker det ikke eksakt - drøftede han sagen med en amerikansk kollega.

Kollegaen bragte på banen, at moren muligvis selv kunne være skyld i drengens tilstand.

Men Henrik Hasle affejede det dengang som "en utænkelig tanke".

Først da alle andre muligheder var udtømt, ræsonnerede lægeholdet ifølge professoren, at moren måtte være den skyldige.

Det førte til, at lægerne i juni 2017 sendte en underretning til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Her slog lægerne fast, at der "med vilje fjernes større mængder blod" fra drengen, og at der er "stærk mistanke om medicinsk børnemishandling".

Moren har erkendt sig delvist skyldig i anklagen. Ifølge forsvarsadvokaten er blodtapningerne sket under påvirkning af Münchhausen by proxy.

Det er en personlighedsforstyrrelse, hvor en omsorgsperson påfører for eksempel et barn symptomer eller skader for selv at få opmærksomhed.

Eksperter fra Retslægerådet konkluderer, at de hyppige blodtapninger medførte, at drengen blev svækket og udsat for unødig risiko for at pådrage sig infektioner. Det kan have været livstruende, vurderer rådet.

Der falder dom i sagen i næste uge.