Rigsadvokatens terrortiltale mod fem unge mænd, der sigtes for en række påsatte og planlagte brande mod blandt andre politiet, bankfilialer og pelsfirmaer, er den første af sin slags mod venstreorienteret aktivisme herhjemme.
- Sagen er opsigtvækkende i den forstand, at det er første gang, man bruger terrorbestemmelsen mod venstreorienteret ekstremisme, siger Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet og forsker i terrorlovgivning.
- Tidligere er paragraffen kun blevet brugt mod islamisk fundamentalisme, tilføjer han.
Alligevel er han ikke spor overrasket over, at de fem unge mænd, der blandt andet tiltales for en påsat brand hos Politiets Efterretningstjeneste og hos politiets datacentral, tiltales efter straffeloven.
- Der er tale om en temmelig grov form for politisk militant aktivisme. Og det er tilsyneladende foregået systematisk, siger Jørn Vestergaard.
Han understreger, at det ikke er første gang, man oplever militante aktioner fra venstrefløjen og nævner 1980'ernes anti-apartheid aktioner mod landets Shell tankstationer.
- Så det er ikke første gang, venstreorienterede aktivister har benyttet sig af den salgs aktioner. Men det nye er, at vi har en terrorparagraf, de kan tiltales efter.
Tiltalen mod de fem aktivister bliver rejst efter terrorparagraffen, fordi brandene efter anklagemyndighedens opfattelse var egnede til at "skræmme en befolkning i alvorlig grad", som det hedder i terrorparagraffen.
Jørn Vestergaard forklarer, at terrorparagraffen ikke skal forstås på den måde, at det er "hele befolkningen, der skal skræmmes fra vid og sans".
- Der skal være tale om handlinger, som skaber en frygtstemning i kredse af befolkningen, og som altså også kan være egnede til at påvirke det politiske system og de samfundsmæssige beslutninger.
/ritzau/
-
Foto: Bax Lindhardt /Scanpix
