Annonce
112

Psykisk syg tiltalt for haglgevær i statsminister-Rema

En 19-årig mand var bevæbnet med et ladt haglgevær og fem knive, da han i august i fjor indfandt sig i Rema 1000 i Hareskovby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ifølge medie havde politiet 19-årig mistænkt for at ville begå masseskyderi. Tiltale handler dog kun om våben.

En psykisk syg mand var bevæbnet med et skarpladt haglgevær, fem knive, et baseballbat og en økse, da han 21. august sidste år først på eftermiddagen indfandt sig i supermarkedet Rema 1000 i Hareskovby i Nordsjælland.

Anklagemyndigheden hos Nordsjællands Politi har nu rejst tiltale i sagen, som indtil videre har været behandlet i dybeste hemmelighed.

I Retten i Lyngby, hvor spørgsmålet om varetægtsfængsling af manden har været behandlet, er retsmøderne foregået for såkaldt dobbeltlukkede døre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at det end ikke har været offentligt fremme, hvad manden har været sigtet for.

Allerede i efteråret erfarede B.T., at politiet havde mistanke om, at manden ville begå et masseskyderi. Men Nordsjællands Politi har aldrig bekræftet dette.

Supermarkedet ligger tæt på statsminister Mette Frederiksens daværende bolig i byen, og hun har flere gange været kunde i butikken. Over for B.T. har politiet afkræftet, at man har haft mistanke om, at statsministeren har været mål.

Politiets efterforskning er nu afsluttet, og anklagemyndigheden har sendt anklageskriftet mod den 19-årige formodede gerningsmand til Retten i Lyngby. Her skal sagen på et senere tidspunkt behandles.

Af anklageskriftet fremgår det, at manden i øjeblikket opholder sig på en psykiatrisk afdeling, og det fremgår desuden, at anklagemyndigheden ikke går efter at få manden straffet.

Til gengæld bør han anbringes på en psykiatrisk afdeling i op til fem år, lyder påstanden fra anklagemyndigheden.

I dansk ret kan man ikke straffe personer, som anses for at have været utilregnelige på grund af for eksempel sindssygdom i gerningsøjeblikket. En fængselsdom er derfor udelukket.

Straffeloven siger imidlertid, at personer, som frifindes for straf på grund af utilregnelighed, i stedet kan idømmes en foranstaltning, for eksempel i form af anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

En anbringelsesdom er ligesom en fængselsdom en berøvelse af den dømtes frihed, men i stedet for at afsone en straf i et fængsel skal den dømte være indlagt og modtage behandling.

Denne sommer blev en 23-årig mand dømt til anbringelse på den særligt sikrede psykiatriske afdeling i Slagelse i en sag om masseskyderi i storcentret Field's sidste sommer.

Manden, som led af svær sindssygdom, skød og dræbte to børn på 17 år og en voksen mand, mens flere andre blev såret af skud.

Episoden i Rema 1000 i Hareskovby fandt sted blot halvanden måned efter skyderiet i Field's.

Anklagemyndigheden har valgt at rejse tiltale efter straffelovens bestemmelse om overtrædelse af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder.

Da sagen har kørt i fuld lukkethed, vides det ikke, hvorledes den 19-årige stiller sig til tiltalen.

/ritzau/

  • Rema 1000 i Værløse
    En 19-årig mand var bevæbnet med et ladt haglgevær og fem knive, da han i august i fjor indfandt sig i Rema 1000 i Hareskovby. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Annonce
Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver