Næsten halvdelen af de psykisk syge, der dømmes til behandling, bliver aldrig indlagt. I stedet overlades de til sig selv med fare for at begå ny kriminalitet.
Mange skizofrene og andre alvorligt psykisk syge kriminelle bliver aldrig indlagt på en psykiatrisk afdeling på trods af, at de har fået en behandlingsdom.
Det afslører en højst opsigtvækkende rapport fra Kriminalforsorgen, der fælder en lammende dom over retspsykiatrien.
"Behandlingen af mange retspsykiatriske patienter er mangelfuld og egentlige behandlingssvigt forekommer. Nogle behandlingsansvarlige overlæger er uvidende om - eller ser stort på - de krav og forpligtigelser, der er forbundet med at varetage behandlingen af patienterne", lyder konklusionen.
Det viser sig, at ikke færre end 42 procent af de behandlingsdømte kriminelle, ikke bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling efter dommen.
Og dét på trods af, at det ifølge Rigsadvokaten er selve udgangspunktet for behandlingsdomme.
Bag rapporten står ledende overlæge ved Justitsministeriets Retspsykiatrisk Klinik i København, Peter Kramp.
Han har gennemgået samtlige sager om psykiatriske særforanstaltninger over en toårig periode fra 2007-2009 - over 1000 af slagsen.
I løbet af den periode blev to mennesker slået ihjel af skizofrene kriminelle, der ellers var dømt til behandling, men som aldrig blev indlagt, fremgår det af rapporten.
- Jeg må sige, at jeg er meget overrasket over det her. Der er tale om svigt, og konsekvensen af det svigt kan naturligvis være, at de psykisk syge måske begår ny kriminalitet i den periode, hvor de kunne have været indlagt, siger han.
Rapporten afslører desuden, at der ofte går flere måneder fra den psykisk syge får sin dom, til der overhovedet iværksættes et behandlingsforløb - i gennemsnit 55 dage.
Og mens dømte i Region Hovedstaden i snit venter 89 dage på at komme i tilsyn, så skrabes bunden i Region Sjælland, hvor de dømte får lov at trisse omkring på egen hånd i 107 dage.
- Det er ikke acceptabelt, at der kan gå flere måneder, før behandlingen iværksættes. Og det er da et retssikkerhedsmæssigt problem, at der er så stor forskel på de enkelte regioner, lyder det fra Peter Kramp.
/ritzau/