Rykkede ud til ræskørsel ved kendt restaurant.
Problemet med ræskørsel i Nakskov bliver ved.
Torsdag aften klokken halv otte, fik politiet en ny anmeldelse om, at der blev kørt ræskørsel i Nakskov.
Denne gang foregik det i Svinglen ved Skovridergården.
Det drejede sig om fire biler. En rød Peugeot, en grå Ford Focus, en sort Seat samt en sort VW Golf.
Men nøjagtig som ved tidligere tilfælde var alle bilerne forsvundet fra stedet, da politiet nåede frem.
Ræskørslen har ellers holdt en pause i løbet af vinteren, men er i foråret startet igen.