Sigtelse efter fund af blandt andet hash, en ulovlig strømpistol, en CS tåregasbeholder og to halsknive.
På Fjordvej i Nykøbing foretog politiet natten til onsdag en ransagning.
På stedet fandt politiet 13 gram amfetamin og omkring 75 gram hash. Derudover fandt politiet også en række våben herunder en taser, der er en ulovlig strømpistol, en CS tåregasbeholder og to halsknive.
Den 42-årige mand, der bor på adressen, blev på stedet anholdt og sigtet for de forskellige fund.