Annonce
112

Reddede kvinde ud af brændende hus

Døren stod åben, og der kom røg væltende ud ad døren, da Bjarne Johnsen kom forbi, da han luftede hund midt om natten. Foto: Anders Knudsen

Pensioneret politimand gik tre gange ind i røgfyldt hus.

VÆGGERLØSE For lidt over en uge siden var pensioneret politimand Bjarne Johnsen ude at gå en sen aftentur med den hund, han og hans kone passer for tiden.

- Normalt går jeg tidligere på aftenen, men fordi det var blevet efter et, og alt lyset var slukket, tog jeg en pandelampe på, fortæller han.

Den fik han god brug for. Han gik en tur rundt om gadekæret i Væggerløse - og så gik han ned ad stien, der deler rækkerne med ældreboliger på Blishøjvej.

På stien blev han ramt af en stank af røg, og han tænkte umiddelbart, hvem fyrer dog sådan op her.

Han skyndte sig afsted.

- Jeg tænkte, det var dog utrolig så stærkt, der lugter, og så pegede jeg mit lys hen mod huset, fortæller Bjarne Johnsen.

Der så han, at røgen væltede ud fra en åben entredør inde fra et helt mørkt hus.

Hvad dælen er det, tænkte han og råbte ind ad døren.

- Hallo, er her nogen? Hvad laver I? Men der var ingen, der svarede, fortæller han.

Det var helt mørkt, men Bjarne Johnsen kunne høre mumlen i mørket.

Han råbte igen, men der skete stadig ingenting.

- Så gik jeg ind i køkkenet. Der stod en gammel dame og mumlede, fortæller han.

Han råbte til hende, at hun skulle se at komme ud, men der var ingen reaktion.

- Jeg tog fat i hende og sagde, "kan du så komme ud", fortæller Bjarne Johnsen.

Bjarne Johnsen måtte selv et par timer på sygehuset for at blive tjekket igennem for røgforgiftning. Foto: Anders Knudsen

Indlagt på sygehuset

Han gik selv ud af huset. Men kvinden fulgte ikke efter ham, så han gik ind i huset igen. Inde i køkkenet tog han igen fat i hende og sagde:

- Nu skal du ud. Jeg turde ikke tage rigtig fat i hende på det tidspunkt.

Udenfor fik Bjarne Johnsen kontakt til 112, men kvinden var stadig ikke fulgt med ud. Så han gik ind i røgen for tredje gang. Hun stod på det tidspunkt i entreen med sin rollator. Røgen var blevet værre, men Bjarne Johnsen kunne ikke se, hvad der var ild i.

Denne gang tog han fat i kvinden og trak hende udenfor, hvor han fik sat hende på en bænk.

- Jeg talte med alarmcentralen og fortalte, at jeg havde fået hende ud. De bad mig lukke døren ind til huset, forklarer han.

Alarmcentralen spurgte, om der boede nogen ved siden af. Og bad Bjarne Johnsen om at ringe på dørene til naboerne. Det gjorde han.

- Jeg fik vækket naboerne og fik dem ud af husene - og så gik jeg hen til den gamle dame, fortæller han.

Da politi og brandvæsen kom, blev kvinden sendt med ambulance til sygehuset.

Selv om Bjarne Johnsen havde haft en støvmaske på, havde han indåndet en del røg og blev også sendt en tur på sygehuset.

Han blev indlagt nogle timer og gennemtjekket. Klokken fem om morgenen kunne han køre hjem igen.

Bjarne Johnsen måtte selv et par timer på sygehuset for at blive tjekket igennem for røgforgiftning. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvinde udskrevet

På det tidspunkt var der ingen, der vidste, hvad der var sket med kvinden. Men kriminalkommissær Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at kvinden var indlagt for røgforgiftning, men nu er udskrevet igen og genhuset et andet sted.

- Bjarne Johnsen har udført en flot indsats. Han har gjort en stor forskel. Det var virkelig flot at redde hende, siger Bo von Würden.

Politiet har mistanke om, at branden er opstået fra en cigaret eller et stearinlys, men det undersøges først i næste uge.

  • Døren stod åben, og der kom røg væltende ud ad døren, da Bjarne Johnsen kom forbi, da han luftede hund midt om natten. Foto: Anders Knudsen
  • Bjarne Johnsen måtte selv et par timer på sygehuset for at blive tjekket igennem for røgforgiftning. Foto: Anders Knudsen
  • Bjarne Johnsen måtte selv et par timer på sygehuset for at blive tjekket igennem for røgforgiftning. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle