Annonce
112

Rederiforening: Piratsag gavner vores retsfølelse

Dansk retsforfølgelse af formodede pirater er godt, men det er ikke et værktøj, der for alvor batter i bekæmpelse af globalt pirateri.

Det mener vicedirektør Jan Fritz Hansen i Danmarks Rederiforening, efter at ni formodede pirater er blevet varetægtsfængslet in absentia i Københavns Dommervagt for forsøg på at kapre det danske skib Torm Kansas i Det Indiske Ocean.

- Det handler om at bruge hele værktøjskassen, og deri indgår også at få de her pirater fængslet og dømt, siger Jan Fritz Hansen til Ritzau.

- Det er måske ikke det stærkeste værktøj, som vi har, fordi det ikke har den store præventive effekt på de her pirater, som lever livet farligt ude på Det Indiske Ocean, lyder hans vurdering.

Det er Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, der har krævet piraterne varetægtsfængslet, og det er første gang, Danmark forsøger at retsforfølge pirater.

Det gavner danskernes retsfølelse, så piraterne ikke som i tidligere tilfælde, blot bliver sat i land, selvom de er taget på fersk gerning.

- Det er mere vores retsfølelse, der har godt af at vi retsforfølger dem, og det er en ekstra lille ting, som vi selvfølgelig også skal benytte os af, siger Jan Fritz Hansen.

Hovedindsatsen mod piraterne både i Øst- og Vestafrika bør ikke fokusere på de små fisk, som de ni formodede pirater.

- Det er ikke håndlangerne, det handler om. Det handler om at få fat i bagmændene, ødelægge deres udstyr og få dem dømt, siger Jan Fritz Hansen.

De ni formodede pirater sidder på det danske krigsskib Esbern Snare, der er på piratjagt i farvandene ved Somalia.

Soldater fra Esbern Snare pågreb de ni formodede pirater 9. november, og siden har de siddet tilfangetaget på det danske krigsskib.

De ni formodede pirater er sigtet efter straffelovens paragraf 183 a, der handler om at kapre blandt andet skibe. Bestemmelsen kan give fængsel i op til livstid.

Kaptajnen på skibet er indisk og resten af besætningen er af forskellig nationalitet.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem