Annonce
112

Reklamefirma fik bombetrussel - politiet afblæser aktion

Et reklamefirma i Adelgade i København modtog tidligt torsdag morgen en bombetrussel i en e-mail. Politiet har efterfølgende afspærret området omkring virksomheden. Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Politiet har ophævet afspærring i det indre København. Bombetrussel mod reklamefirma viste sig at være falsk.

Tidligt torsdag morgen modtog reklamefirmaet & Co. en bombetrussel.

Truslen blev sendt i en mail til virksomheden, der har adresse i Adelgade i det indre København. Herefter rykkede Københavns Politi ud og afspærrede Adelgade og senere en del af Gothersgade.

Men der var tale om en tilsyneladende tom trussel.

Kort før middag oplyser Københavns Politi i hvert fald på Twitter, at afspærringen er ophævet. Der er ikke fundet nogen bombe.

- Vi har i formiddag undersøgt en bygning i Adelgade i Indre By efter en bombetrussel mod en virksomhed. Vi fandt ikke noget af politimæssig interesse og er nu færdige på stedet, skriver Københavns Politi.

Virksomheden & Co. står bag en kampagne for luftfartsselskabet SAS, der onsdag blev voldsomt debatteret på de sociale medier.

SAS modtog skarp kritik onsdag, efter at selskabet havde offentliggjort kampagnevideoen med titlen "SAS - what is truly Scandinavian".

Videoen satte spørgsmålstegn ved en række ting, der almindeligvis sættes i forbindelse med de skandinaviske lande.

I kampagnen fremførtes det blandt andet, at rugbrød er tyrkisk, smørrebrød er fra Holland, vindmøller er fra Persien, og cykeltraditionen er lånt fra Tyskland.

Pointen i videoen er, at man bliver inspireret af at rejse ud i verden, og at man tager det med hjem, som man godt kan lide.

Efter kritik på de sociale medier trak SAS senere på dagen videoen tilbage.

Siden oplyste luftfartsselskabet, at det ville genudgive videoen i en "kortere og klarere" version. Og at kampagnens budskab var blevet "misforstået".

I første omgang - torsdag morgen - forlød det, at politiet undersøgte et "mistænkeligt forhold" i Adelgade. At der var tale om en bomtrussel mod et reklamefirma, blev først bekræftet senere.

- Et firma har modtaget trusler. Hvad det nærmere drejer sig om, kan jeg ikke komme ind på, sagde vagtchef Henrik Brix klokken 08.30.

Flere almindelige politibiler og en mandskabsvogn blev sendt til stedet. Desuden blev en ambulance, en lægebil og en brandbil parkeret i området ved Adelgade som backup.

En bomberydder og mandskab i beskyttende dragter ankom midt på formiddagen til Adelgade.

De borgere, der er blevet sendt ud af bygninger i området som følge af bombetruslen, kan vende tilbage til deres kontorer og lejligheder igen.

  • Bombetrussel i København
    Et reklamefirma i Adelgade i København modtog tidligt torsdag morgen en bombetrussel i en e-mail. Politiet har efterfølgende afspærret området omkring virksomheden. Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar