Annonce
112

Reparation aflyser elfærge mellem Als og Ærø til næste søndag

Elfærgen "Ellen" har siden tirsdag ligget stille i havnen i Søby på Ærø, mens der har været foretaget tekniske undersøgelser af færgens batterier. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Efter røgudvikling på eldrevet færge aflyses alle færgeafgange mellem Ærø og Als til og med søndag 23. juli.

Alle færgeafgange mellem Ærø og Als er aflyst til og med søndag 23. juli, skriver selskabet Ærøfærgerne på sin hjemmeside.

Meldingen kommer, efter der tirsdag opstod røgudvikling på den eldrevne færge "Ellen".

Der blev torsdag foretaget undersøgelser af færgens batterier, der skulle klarlægge årsagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af selskabets hjemmeside, at årsagen til aflysningerne er reparation.

Færgeselskabets direktør, Keld Markmann Møller, siger fredag til TV Syd, at batterileverandøren nu arbejder på at få udskiftet færgens batterier.

- Det er simpelt at udskifte dem, men der er ventetid på reservedele. De (leverandøren, red.) er i gang med at finde ud af, hvad de kan skaffe.

Direktøren siger også, at man er i gang med at udarbejde en rapport om hændelsesforløbet, "så vi kan sikre, at det ikke sker igen".

Det er Søfartsstyrelsen, der på baggrund af rapporten skal træffe beslutning om, hvorvidt sejladsen kan genoptages.

"Ellen" blev indsat på ruten mellem Als og Ærø i 2019 og blev dengang beskrevet som verdens kraftigste og største 100 procent eldrevne færge.

Keld Markmann Møller sagde torsdag til Ritzau, at han ærgrer sig over situationen med de aflyste afgange på et kritisk tidspunkt.

- Det er smadderærgerligt, og det kommer jo lige midt i højsæsonen, lød det.

Passagerer, der skulle have sejlet fra Als til Ærø, har enten fået refunderet deres billetter eller er blevet ombooket til at sejle til Fyn og derefter videre til Ærø.

Ærøfærgerne oplyser på hjemmesiden, at der indsættes ekstra afgange fra Faaborg til Ærø lørdag 15. juli og søndag 23. juli.

Udover "Ellen" er der yderligere en eldrevet færge i danske farvande. Det er "Grotte", der sejler mellem Esbjerg og Fanø.

/ritzau/

  • Elfærgen Ellen ligger ved kaj i Søby på †rø
    Elfærgen "Ellen" har siden tirsdag ligget stille i havnen i Søby på Ærø, mens der har været foretaget tekniske undersøgelser af færgens batterier. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder