Landsretten afviser, at der er grund til at beskytte den læge, der blev dømt for at krænke sine patienter.
Når en læge sendes to år i fængsel for at krænke en gruppe sårbare kvinder, så er der ikke grund til at hemmeligstemple hans identitet.
Det har Østre Landsret nu afgjort, og dermed er navneforbuddet over den 50-årige Erik Christensen nu faldet bort.
Han blev for en uge siden dømt af Retten på Frederiksberg, for at sexkrænke flere kvinder med spiseforstyrrelser, der var i behandling hos ham.
Selv har han under sagen forsvaret sig med, at det var for at give kvinderne et bedre forhold til deres krop og kønsorganer, at han tog billeder af dem og fik dem til at indføre sexlegetøj i deres underliv.
Men metoderne var så langt ude, at der er tale om overgreb.
- Vi har lagt vægt på, at der var tale om særligt sårbare personer i et behandlingsforløb, sagde retsformand Eva Hammerum i forbindelse med dommen.
Lægen ankede dommen til landsretten. Selvom dommeren på den ene side fandt grund til at holde Christensen i varetægt, indtil ankesagen kan komme for, så mente hun også, at han skulle beskyttes af et navneforbud.
Men når der er tale om en afdelingslæge på Rigshospitalet, der får to års fængsel at misbruge sin stilling og samtidig fradømmes retten til at arbejde som læge, så er der ikke grundlag for noget navneforbud, slår landsdommerne fast.
Lægen blev også dømt for at være i besiddelse af en flere hundrede billeder med børneporno på sin computer. Han blev da også fradømt retten til at have med børn og unge at gøre.
/ritzau/