Adskillige stykker værktøj og møbler er stjålet i to indbrud.
Et spisebord med fire stole, lamper og et musikanlæg er udbyttet fra et indbrud i et hus på Egedvej i Karleby begået midt på dagen onsdag.
Tyv eller tyve har gjort sig stor umage med at skaffe sig adgang til huset, fortæller lokalpolitiet. Der er både knust en rude, aflistet et vindue og sparket en bagdør op.
Ved et indbrud på en ejendom på Grønsundvej uden for Horbelev er der i perioden fra tirsdag aften klokken 23 til onsdag morgen klokken stjålet en del værktøj.
Et Makita værktøjssæts bestående af to skruemaskiner, to boremaskiner, to slagnøgler, elhammer, lommelygte og radio. Der er også fra værkstedet stjålet en søjleboremaskine og et lille svejseværk.
Indbruddet er sket ved at en dør er opbrudt.