Rigsadvokaten vil have nye retningslinjer for dna-beviser

Der skal laves nye retningslinjer for, hvordan dna bliver brugt som bevis i straffesager.

Det oplyser Rigsadvokaten i en pressemeddelelse onsdag.

Samtidig siger anklagemyndigheden dog, at intet tyder på, at der har været fejl i konkrete sager.

De nye retningslinjer vil blive udarbejdet på baggrund af den seneste tids debat om brug af dna-beviser i straffesager.

Den opstod i lyset af en sag fra København, hvor en person blev sigtet på baggrund af et match i dna-registret baseret på ti dna-systemer.

Men politiet fik efterfølgende foretaget en supplerende dna-analyse, som var baseret på 16 dna-systemer, og den talte imod, at den pågældende var skyldig.

Rigsadvokaten har desuden kendskab til yderligere én sag fra Østjyllands Politi, hvor samme problemstilling gør sig gældende.

- Der er intet, der tyder på, at der har været fejl i konkrete sager, og der er intet, der tyder på, at ti dna-systemer har været tillagt forkert bevisværdi i retten.

- Men debatten har vist, at der er behov for et samlet sæt retningslinjer for, hvordan vi arbejder med dna i straffesager, siger statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen i pressemeddelelsen.

I udarbejdelsen af de nye retningslinjer vil Rigsadvokaten inddrage forsvarsadvokater og retsgenetiske eksperter. Domstolene får også mulighed for at udtale sig om retningslinjerne.

Det er planen, at de nye retningslinjer vil adressere de generelle problemstillinger, som retssystemet skal være opmærksomme på, når dna anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager.

Rigspolitiet vil samtidig præcisere politiets vejledninger på området.

De nye retningslinjer vil formentlig ligge klar i begyndelsen af det nye år.