Annonce
112

Røver idømmes forvaring for voldtægter under flugt

En 34-årig mand er ved Retten på Frederiksberg blevet idømt forvaring på grund af to voldtægter, han begik, mens hans var flygtet fra en retspsykiatrisk afdeling. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Byretten har kendt en 34-årig skyldig i voldtægter, som han begik under flugt fra retspsykiatrisk afdeling.

En 34-årig mand er mandag blevet kendt skyldig i at have begået to voldtægter under en flugt fra en retspsykiatrisk afdeling sidste år.

Afgørelsen faldt i Retten på Frederiksberg, der idømte ham forvaring og dermed besluttede at spærre ham inde på ubestemt tid for sine forbrydelser.

Det oplyser Karoline Døssing Normann, der er forsvarer i sagen. Sammen med sin klient ankede hun dommen på stedet med påstand om frifindelse.

I 2016 blev manden i Østre Landsret dømt for flere hjemmerøverier. På grund af sindssyge blev han dog ikke idømt fængsel, men anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling.

Efter to år stak den 34-årige af fra anbringelsen. Det var under den flugt, at voldtægterne fandt sted først i Brønshøj og siden i Odense N.

Ved den første voldtægt 29. september truede han en kvinde med, at han ville dræbe hende eller skade hendes familie.

Knap to uger senere - 10. oktober - voldtog han en anden kvinde i Odense. Her var han bevæbnet med knive.

I spørgsmålet om, hvorvidt manden var skyldig i voldtægterne eller ej, var det særligt kvindernes forklaringer, der blev lagt vægt på.

Forvaring kan komme på tale i sager om grov personfarlig kriminalitet og i sager om sædelighedsforbrydelser.

Sanktionen er formelt set ikke en straf, men en særlig foranstaltning, der kan pålægges i stedet for en straf, når den dømte anses for at være særlig farlig.

Manden har tidligere været sindssyg. Men sindssygdom var ikke i spil i den aktuelle sag. Selv om forvaring forudsætter en vis farlighed, så bliver det kun givet til personer, der anses for at være tilregnelige.

Manden stammer fra Uganda og kom til Danmark som barn. Ud over forvaring blev han udvist fra Danmark for bestandig. Det blev han også i landsretten.

Da der er nedlagt navneforbud i sagen, er det ikke muligt for Ritzau at beskrive den 34-åriges identitet nærmere eller bringe hans navn.

  • Retten på Frederiksberg
    En 34-årig mand er ved Retten på Frederiksberg blevet idømt forvaring på grund af to voldtægter, han begik, mens hans var flygtet fra en retspsykiatrisk afdeling. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies