Politiet har affyret skud mod røver, der forsøgte at tage gidsler i filial af Nordea.
Et røveri en bank i Albertslund udviklede sig torsdag eftermiddag til en farlig situation, da røveren forsøgte at tage gidsler.
Senere stormede betjente ind i banken og affyrede skud mod manden.
Røveriet gik ud over en filial af Nordea, oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.
- Det udviklede sig til noget, der mindede om en gidselsituation, siger vagtchef Brian Larsen.
Det videre forløb ønsker han ikke at udtale sig om.
Det skyldes, at politiet har affyret skud, og så er det en sag for statsadvokaten.
Ifølge bt.dk har politiets skud såret gidseltageren i benet.
/ritzau/