Røvere trængte ind i multihandicappets hjem, mens hjemmehjælperen var på besøg.
Politiet leder efter to gerningsmænd til et hjemmerøveri i en handicapbolig på Husum Vænge i København.
En mandlig hjemmehjælper var på besøg hos en multihandicappet, da to fremmede mænd i 25-års alderen omkring midnat natten til fredag trængte ind i lejligheden, oplyser politiets centrale efterforskningsleder.
De to mænd tvang hjemmehjælperen til at udlevere sit dankort og koden, inden de låste ham inde på et toilet. Derefter stjal de en mobiltelefon og et fladskærms-tv, inden de stak af, fortæller efterforskningslederen.
/ritzau/